Saturday, April 7, 2012

Tomb Sweeping Days

Så blev det tid for Tomb Sweeping i Kina. Her fejrer de jo ikke Påske, men det er okay med os :-) Tiden flyver afsted og jeg har simpelthen ikke nået at skrive nogen nye indlæg i de sidste 2 uger.

Lørdag 31. marts flyttede vi ud af service lejligheden, og ind i vores nye hus. Vi havde dog stadig ingen møbler osv. så vi blev nødt til at lave lidt power shopping og købe hvad vi skulle bruge for at kunne bo her i de næste par uger indtil vi forventer at have vores container. Det havde vi nemlig regnet på kunne være ligeså billigt eller billigere end at fortsætte i service lejligheden som kostede 2000,- /dag.
Naturligvis skulle vi forsøge at holde det så simpelt og billigt som muligt, men vi skulle anskaffe alt fra senge til køkkenudstyr og det ene med det andet løber altså op for at kunne fungere som familie på 4. Vi valgte at købe nogle luftmadrasser istedet for madrasser, og det har fungeret/fungerer helt fantastisk. Og derudover har IKEA nydt godt af det hele :-)
Rengøringen af huset er en fortællig for sig. Der har været et "professionelt" rengøringsfirma ude for at rengøre så der skulle være klar til indflytning. Det så også fint ud umiddelbart, men når man begyndte at kigge nærmere kunne man se alt var ret beskidt. Alle stengulve havde feks. en masse sorte prikker i overfladen af stenen, hvilket der ikke kunne vaskes af umiddelbart, og da vi spurgte til det fik vi af vide fra 2 gulvfirmaer at det ikke kunne rengøres/poleres og der ikke var andet at gøre end at skifte det...Fandme nej! Så jeg gik på indkøb af forskelige rengøringsmidler, og skurecreme viste sig at gøre underværker uden at ridse. Det var helt vildt så meget der kom af.
På samme måde har vi nu skuret alle marmor flader (vindues bundstykker, badeværelses bord etc.) og det hjælper helt vildt, men er også et kæmpe arbejde. Ligeledes har Liselotte rengjort alle vindues profiler der mildest talt lignede noget der var løgn - indtil de blev rene og igen pæne hvide!

Onsdag var vi på sightseeing tour downtown i et gammelt tæt kvarter som var blevet lavet om til en masse kunst galerier, cafe'er osv. og derefter en tur til "The Bund", som ligger ned til floden der skiller Puxi fra Pudong.
 Det var rigtigt lækkert vejr (selvom det til sidst var lidt koldt da det blæste lidt), og det har det faktisk været de sidste par uger. Det er utroligt så hurtigt vejret er skiftet fra vinter til forår og lige om lidt bliver det sommer. Temperaturen er steget fra dagligt ca 12gr til ca +20gr i de sidste par uger, og det skulle være meget typisk.

Fredag var det tid for at få checket Alex's arm igen. Vi tog til hospitalet hvor den blev røngten fotograferet og vurderet. Det var dog ret nemt at se for lægmand at knoglen slet ikke sad som den skulle :-(

Alex måtte igennem en træls tur hvor de først fjernede gipsen, trak knoglen fra hinanden, og derefter forsøgte at presse den ind på plads igen...det gjorde rigtigt ondt og Alex var selvfølgelig ked af at det hele. Nu skal han så være rigtig god til at holde den i ro, og så håber vi det hjælper denne gang. Næste gang vil det være operation med ekstern fixering af knoglerne...


Idag lørdag var Liselotte i Carrefour og få handlet ind, og fik også lige en klipning ved samme lejlighed, mens jeg var hjemme hos Alex og Pernille, hvor vi fik bagt "Oldemor-boller"!
Da Liselotte kom hjem, tog Alex og mig på en lille scooter-tur, hvilket Alex er helt vild med :-) og så fik vi også lige klippet Alex! Han hader at blive klippet, men det fiksede drengene lige så han havde noget kortere hår da vi kom hjem igen :-)
Scooteren er en nyindkøbt kinesisk el-scooter. Den ligner en alm. benzin scooter, men siger absolut intet og lugter heller ikke :-)  Der kører ekstremt mange af disse på gaderne i Shanghai, og de er meget billige. Ved at have købt denne har vi fået lidt mere af den frihed vi mangler ved ikke at have bil. Så må vi se om vi køber endnu en til Liselotte senere også eller om vi blot deles om denne!


Her til aften lykkedes det endnu en gang at lave et stykke fantastisk kinesisk oksekød. Jeg stegte en hel striploin og den var supermør og lækker. Sammen med en god salat og godt med hjemmelavet whisky sovs tog middagen kegler hos alle parter!