Dag 29: Tirsdag 29. april

Pernille startede dagen med at være sur over at vi havde været forbi en Starbucks om aftenen og købt en "Caramel Frappochino" (en form for is kaffe med karamel), som Pernille er helt vild med. Heldigvis var der en Starbucks på vores parkeringsplads, så det kunne der rådes bod på efter morgenmaden!

Vi kørte ind mod San Francisco (SF) for at tage turen over Golden Gate Bridge, da der var meget fint vejr med solskin. Meget af tiden er der tåge eller havgus her i SF, og så kan man ikke se ret meget af den berømte bro.

Selvom vi kun skulle køre kort, tog det lang tid inden vi var der. Vi kørte forkert et par gange, og det er ikke så nemt at komme rundt i en masse ensrettede gader med en stor motorhome i tæt trafik og dårlig skiltning, men det lykkedes da til sidst.

Vi fandt en parkeringsplads lige ved, og gik så en tur ud over broen. I dagstiden er den nemlig åben for fodgængere og cyklister, men ikke om aftenen pga. de mange selvmordsforsøg der er her. Det siges at folk rejser hertil for at hoppe ud fra broen der er det sikre selvmord, og det sker i snit hver 15. dag...Vi så dog ingen.

Hvis ikke man er helt død af faldet, er der jo også en chance for at møde et par hajer nede i vandet, men dem så vi heller ikke noget til, men der var dog et par sæler.

Det var rigtigt flot og sjovt at gå på broen. Vi tog en hel del billeder af broen, ind over byen, containerskibene osv. så der skal lige sorteres lidt :-)

Efter et besøg i souvenirbutikken (og købet af endnu et krus til samlingen), bestemte vi os for at køre ned til Fishermans Wharf, som er et meget kendt sted med mange sjove ting.

Vi brugte igen en del tid, men denne gang var det på at finde et sted at smide vores store motorhome, men uden held. Vi skulle noget derfra for at finde et sted det var lovligt, og så var klokken alligevel blevet for mange til at skulle derind.

Vi blev enige om at vi ligeså godt kunne parkere på en Wal-Mart igen i nat, for dermed at være tæt på afleveringsstedet hos Cruise America, da vi jo skal aflevere vores motorhome imorgen formiddag.

Nu har vi så fået pakket vores tøj og ting og sager sammen, og skal imorgen så gøre den lidt ren inden den skal afleveres.

/Liselotte og Ole

ps. Der er ikke billeder endnu, da vi ikke har kunnet finde nogen ordentlig internetforbindelse.

Dag 28: Mandag 28. april

Vi startede dagen med at køre til Yosemite National Park, og vi valgte at køre ind via øst-indgangen, da denne vej skulle være den med mindst bjergkørsel.
Det hele gik fint indtil vi nåede til Mariposa ca. 30miles fra Oakhurst hvor vi havde boet indtil nu. Der stod så et skilt der fortalte at køretøjer over 28fod, ikke var tilladt på vejen int til Yosemite! Og vores er jo 30fod...

Så er spørgsmålet jo hvorfor ? Vi spurgte på turistinformationen om det var 28fod eller deromkring, og hvad det skyldtes, da vi nu var kørt et stykke vej, og alternativet var at køre tilbage til Oakhurst og så ind via syd indgangen igen (ca. 3 timers kørsel).

Det viste sig at der var tale om et stenskred der havde lukket vejen, så de havde været nødt til at lave en midlertidig bro over floden, som lå vinkelret mod bjergsiden hvorfor der var meget lidt plads at dreje rundt på. Hun ville ikke anbefale os at prøve, da andre havde siddet fast tidligere og det kostede en stor bøde hvis det skete.

Vi valgte at følge hendes råd, og undersøgte alternativer til at køre tilbage. Beslutningen blev at leje en personbil (en KIA Rondo V6!) i Mariposa lufthavn 4 miles derfra. Så kunne vi også komme hurtigere ind og ud af parken, men måtte så desværre undvære vores "hus".

Det gik let og smertefrit til parken, og det var enormt flot med floden der brusede af smeltevand og de mange vandfald. Vi gik helt op til det største vandfald (faktisk USA's største og verdens 5. største), og mærkede det kolde vand komme fossende ned af bjerget.

Da vi havde afleveret vores lejebil, og puttet ungerne, drog vi videre mod San Francisco, så vi kunne nå at få lidt mere tid der, og undgå noget af myldretrafikken.

Vi ankom til Oakland (lige udenfor San Francisco) ca. kl. 23.30 til vores udsete Wal-Mart (vi havde forberedt os denne gang og havde en liste over placeringer!), og gik så i seng.

/Liselotte og Ole

Dag 27: Søndag 27. april

Endnu en afslapningsdag. Det har været meget varmt idag, næsten for varmt, så vi gik ned i en park der ligger tæt på, hvor der er en legeplads.
Børnene legede mens vi andre tog en slapper på en bænk, og talte noget med en lokal der også var i parken med hans søn. Han kunne fortælle at det kun var 1 uge siden de havde haft 5 grader, og vejrudsigten lover lave temperaturer i næste uge igen, så de omkring 30 der er her nu er ret godt. Det er nogle store udsving.

Vi tog frokosten på "Taco Bell", som er en koncept restaurant som alle de andre, blot har de ikke burgere, men taco's, burrito's, wraps osv. Det smagte rigtigt lækkert, men også lidt stærkt syntes Pernille og Alex der vist er mere til burgere!

Vi osede lige lidt i et nærliggende center, da det var rigeligt varmt at være ude og Pernille gerne ville køles lidt.
Alex fik købt 3 Cars biler mere til samlingen, så nu er han ved at have næsten alle sammen, dog mangler "Sally", så hvis nogen ser den så.... :-)

Vi købte nogle koteletter til grillen og så lige en pose marshmellows (skumfiduser) også til at stege over varmen. Lækkert, men enormt klistret!

På vejen hjem rundede vi igen lige legepladsen, så det sidste energi kunne blive brændt af.

Vi tog igen aftensmaden udenfor, men der var desværre en del myg her til aften, og de havde en forkærlighed for Liselotte. Også selvom hun havde sprayet med noget gå-væk-myg middel, stak de omkring 5 steder indenfor 2 min, så det kløer... Pernille (og selvfølgelig Alex og Ole) gik dog fri for en gangs skyld.

/Liselotte og Ole

Dag 26: Lørdag 26. april

Vi sov alle rigtigt godt og længe, så klokken var over 9 inden vi kom op. Efter morgenmaden gik Ole op og prøvede lykken mht. at blive endnu 2 dage mere.

Pladsen var stort set fuld, men der var 2 pladser andre tilbage som vi muligvis kunne passe ind på, og som var ledige 2 dage. Efter at have kigget kort på dem, blev vi enige om at vi godt kunne være på den ene plads, så den tog vi. Der var dog ingen grill, men det lovede de at prøve at få derop i løbet af dagen.

Da vi alligevel skulle bytte plads, bestemte vi os for at tage på en lille udflugt til Mariposa Grove, lige i starten af Yosemite National Park, hvor man kan se nogle helt gigant tykke "Sequoia giganteum" træer. Det specielle ved skoven er at over 200 af træerne har en diameter på over 3 meter, og enkelte er op til 9 meter i diameter (Grizzly Giant), livvidde på over 30 meter og har grene der er 2 meter tykke! Btw. så brænder disse træer ikke, de har stort set ingen harpiks i sig, så hver 10-15 år sætter man ild til skovbunden for at fjerne alt muligt andet krat og småtræer for at give plads til de store. De bliver ved med at vokse indtil sne og vind engang får bugt med dem (nogle er over 2000 år gamle!).

Turen dertil var noget mere stejl og bugtet end vi regnede med, men vi var jo godt i træning(!), så det var ikke noget problem. Vi var dog lige ved ikke at måtte køre de sidste 2 miles, pga. restriktioner overfor motorhomes over 23 fod. Der var simpelthen ikke parkeringpladser nok deroppe. Vi fik dog lov alligevel da vi spurgte om det virkelig kunne være rigtigt at vi ikke kunne køre derop en kort smut, så det var godt.

Vi fik en rigtig dejlig gåtur i skoven på små skovstier der gik op og ned af bjerget. Ungerne var helt vilde med det, og kunne slet ikke få nok.

Vi kom frem til "Grizzly Giant" og må godt nok sige det var et vildt stort træ. Det er ikke helt så højt som de redwood træer man kan finde længere nord på (dog meget højt!), men det er til gengæld noget tykkere, og næsten helt uvirkeligt.

Vi holdt pitstop i skoven med et par kager og lidt sodavand, og var så klar til at begynde nedstigningen - vi have gået ca. 100m "op", så det gik nedaf igen. Turen vi tog ned til parkeringspladsen, var dog noget kortere end turen derop, så det gik ret hurtigt og nemt. Der lå stadig en del sne, så det blev også lige til en rask sneboldkamp midtvejs, og kameraet blev kun ramt en enkelt gang :-)

Da vi kom hjem fik vi koblet på den nye plads, og gik så igang med at lave lidt aftensmad på grillen. Vi sad udenfor og spiste indtil ca. 20.30 (totalt vindstille og dejligt varmt), hvor vi pakkede sammen og fik Pernille og Alex i seng.

Nååh ja, da Liselotte var ved at pakke i køleskabet, faldt der en dåsesodavand ud på gulvet, som gik i stykker. Synet kan ikke beskrives....sådan en giver noget af et springvand, så der skulle også lige tørres lidt op/af inde i vognen inden det blev sengetid :-)

/Liselotte og Ole

Dag 25: Fredag 25. april

Det viste sig at vi godt kunne blive her en dag mere, men vi blev nødt til at flytte to pladser ned af vejen. Det gjorde vi så.

Vi skulle have handlet lidt, og have tiden til at gå, så Vi gik en tur op i byen og osede.

Vi startede med lidt frokost på "Carls Jr." (en burgerkæde ala. Burgerking), der ville børnene rigtigt gerne ind, da der var et lege tårn udenfor med rutsjebane osv. Det var fint nok, og maden var i topklasse. Ikke nogle soya bøffer i burgeren, nej 100% rent Angus kød, det var lækkert.

Vi fik handlet og kigget det vi skulle, og på vejen hjem mente børnene at vi helt sikkert skulle ind forbi Carls Jr. igen for at få en is (og nu vi var der kunne de så lege lidt i legetårnet igen!). Vi fik et par ordentlige milkshakes og brugte en god ½ time mere ude ved deres legeplads. Derefter gik vi hjemad.

Da vi kom tilbage til campingpladsen, ville Pernille og Alex gerne ned og soppe lidt i floden, så det fik de lov til. Det var koldt...se bare på billederne hvor de lister i :-)

Til aften grillede vi en gang baby back spareribs, som vi lige havde købt. De var rigtigt møre og lækre.

Vi havde rigtigt nydt dagen og bare slappet af, og vejret har været kanon. Så vi blev alle enige om at vi egentligt ligeså godt kunne blive nogle flere dage, da vejrudsigten bare lover bedre og bedre vejr, og vi har nogle dage til overs. Imorgen vil vi så prøve om vi kan blive 2 nætter mere.

Da børnene var kommet i seng brugte vi lige lidt tid på at ordne billeder, dagbog osv. og gik så i seng.

/Liselotte og Ole

Dag 24: Torsdag 24. april

Vi beklager at vi har været lidt bagefter med hensyn til billeder og dagbog, men vi har været uden for dækning - både mobiltlf. og internet i et par dage, men det begynder at hjælpe nu - der er kommet flere billeder på nu.

Vi frøs ad h... til da vi vågnede i dag, så vi lå alle fire i vores seng og varmede hinanden indtil varmeapperatet havde fået varmet vognen op - gad vide hvor koldt der har været i nat?

Efter morgenmaden og lidt daseri efter gårsdagens/nattens udskejelser gik vi alle fire på shopping. Fik endnu engang købt lidt forskelligt, bl.a. en fjernstyret flyver som Ole og børnene legede med senere på dagen.

Hen på eftermiddagen kørte vi ca. 36 miles op til en campingplads lidt inden Yosemite Nationalpark. En rigtig hyggelig plads hvor vi har floden lige bag os (man kan faktisk bade i den - dog er vandet meget koldt, måske Pernille hopper i i morgen, der lover de 23 grader).

Børnene og Ole legede udenfor med flyveren og bagefter legede børnene med deres raketter (fra Kennedy Space Center) indtil Pernilles raket landede på taget af naboens motorhome. Vi fik "jaget" manden på taget efter raketten og konen benyttede sig af at han var deroppe og bad ham rengøre et eller andet :-), men vi kom vældig i snak og fik en masse brochurer fra Yosemite. Og så kunne de fortælle en masse om Canada, som vi kommer til senere.

Der er også en fin grill her, så vi fik lagt et par bøffer på og børnene fik lov til selv at grille et par pølser igen.

Vores plan var egentlig at fortsætte til Yosemite i morgen, men vi har ombestemt os og bliver her en dag ekstra, og slapper lidt mere af i varmen, inden vi kører op i bjergene igen.

Dag 23: Onsdag 23. april

Efter morgenmaden kørte vi mod Death Valley, vi skulle gerne igennem inden eftermiddagen hvor temperaturen stiger til omkring 40 grader.

Igen var landskabet meget varieret, men dette virkede dog meget "dødt" i forhold til hvad vi har set indtil nu. Der var dog ingen problemer med hensyn til temperaturen, den var vist ikke over 37.

Vi kørte ned til det laveste punkt i USA (86 meter under havets overfalde), hvor der også var store saltaflejringer mellem to bjergkæder. Bunden sank hurtigere end tilvæksten ved det der blev skyllet dertil, pga jordskælv.

Derefter fortsatte vi ind igennem nationalparken, for vi skulle køre igennem i dag, da vi egentlig ikke måtte køre i Death Valley i vores motorhome efter 15. april (hjemmefra havde vi undersøgt dette og fået at vide at det var ok indtil 1. maj - men på udlejningsbureauet sagde de 15. april, men de mente at det var ok blot at køre igennem). Vi gjorde holdt ved en rasteplads med bænke i skyggen, for at få frokost - hold fast hvor var det dejligt at være ude i det varme vejr igen - efter kulden i Bryce/Zion.

Senere kom vi til nogle store sandklitter, som de voksne var ude at gå i (børnene lå med mp3 afspillere på og prøvede på at falde i søvn, for at få en middagssøvn) - gad vide hvordan de pludselig opstår, mellem alle bjergene?  På vej ud (et par timers bjergkørsel) så vi opstillede vandtanke, såfremt bilerne fik brug for dette - det gjorde vi heldigvis ikke.

Da vi var ude af nationalparken måtte vi lige revurdere vores plan for den videre kørsel. Vi havde regnet med at skulle nord på til Yosemite Nationalpark, men havde fået at vide at vi sikkert kun kunne krydse Sierra Nevada bjergene på en eller to af de store veje, pga sne, så vi valgte istedet at køre syd om til Bakersfield. Dog tog vi lige en genvej, istedet for at køre helt til Bakersfield (efter at vi havde tanket og puttet børnene), ville vi køre lige over til Delano. Dum ide. Efter endelig at have fundet den vej vi så på kortet, kom vi på endnu en gang på bjergkørsel ad bittesmå veje i totalmørke med voldsomme stigninger/fald i en 30 fods motorhome (Godt vi har en stabil og god chauffør). Det tog ca. 2,5 time at køre 30 miles i første gear - så sikke en genvej! Det gør vi aldrig igen.

Da vi endelig nåede Delano skulle vi finde et sted hvor vi kunne parkere for natten - så vi begyndte at lede efter en Wal-Mart, mens vi fortsatte nordpå. For en gangs skyld kunne vi ikke lige finde en, så det endte med at vi nåede helt til Fresno, og måtte spørge adskillige om vej inden det lykkedes. Vi gik så i seng kl. 02.30 på parkeringspladsen foran Wal-Mart, hvor vi endnu en gang blev overvåget af kameraer og security-folk.

Godnat.

/Liselotte og Ole

Dag 22: Tirsdag 22. april

Vi startede med morgenmad og handlede nogle få ting vi manglede. Vi blev holdende til middagstid, hvor vi købte noget lækkert varmt mad i delikatessen i Wal-Mart inden vi kørte videre mod Death Valley.

Efter et par timers kørsel holdt vi ind på en af de eneste Hotel/Casino/RV park der findes i miles omkreds. Man kører vildt langt ud i Nevada ørkenen, hvor der ikke er noget som helst udover nogle kaktusser (og selvfølgelig skorpioner og slanger) og enkelte biler man møder. Ja, så er der også lige et statsfængsel og nogle militæranlæg, men ellers ikke noget. Så man skal sørge for at have benzin nok på. Det er forøvrigt her "Area 51" ligger, et militæranlæg hvis nøjagtige placering holdes hemmeligt, hvor rygterne siger at der forskes i aliens...

Der stod i vores campsite-bog at der var pool her, så det glædede børnene sig til, men desværre var den lukket indtil maj, ligesom vi har prøvet et andet sted. Træls. Derudover er der heller ikke meget her, Internet tror jeg ikke de kender til, mobildækning (3G eller GSM) er der heller ikke, men casino det har de. Typisk!

Til aften skulle vi grille/lave bål, men der var heller ingen huller til bål eller grills, og vi havde kun et par gafler og en rist. Der stod heldigvis en cykelkurv nogen havde glemt/tabt, så den blev lige fyldt lidt med sten, og så briketter oveni. Det var helt perfekt. Så fik vi grillet, og ungerne grillede selv nogle pølser på de lange "gafler" mens vi sad rundt om vores "bål". Det var vildt hyggeligt, og det smagte meget bedre når man selv havde grillet det...

/Liselotte og Ole

Dag 21: Mandag 21. april

Idag skulle vi videre til Zion National Park, som ligger lidt syd-vest for Bryce.

Vi skulle lige have vasket lidt tøj inden vi tog afsted, så det satte vi over og gik en tur over i en Rock-shop (sten butik) der lå overfor RV parken.

De havde alle mulige slags flotte sten, krystaller, forstenet træ osv., og vi fik alle købt en lille souvenier med derfra.

Det var igen ved at være tid til at tanke vores motorhome, både med gas og benzin, så der røg lige 40 gallons i tanken..! Den kører ca. 3,5km/liter, så det er lidt smådyrt selvom benzin har en fornuftig pris herovre.

Vi ankom til Zion ca. kl. 15, hvor vi kørte nede imellem bjergene, som lå helt tæt op af vejen. Det var selvfølgelig meget flot, nok især fordi man var helt tæt på, og ikke bare så ud over.

Der var lige et lille problem...biler over 7 fods bredde kunne ikke køre igennem da man skulle passere en tunnel der ikke var bred nok. Så skulle man igennem med en bredere bil (som vores), skulle man have en speciel tilladelse, som fik en Ranger til at stoppe trafikken i modsatte retning mens man kørte gennem midten af tunnelen. Heldigvis var vi ikke for høje, der lå grænsen 1 fod højere end vores bil er.

Man må kun køre i et meget begrænset område af Zion. Op igennem parken kører der en shuttle bus, man skal tage med for at komme ud til de mange trekking ture der går ud derfra, så den tog vi med en tur.

Det kunne være ret lækkert at komme ud at gå nogle af de ture, men det vil ikke virke med Pernille og Alex, så vi tog bare tilbage igen da vi havde kigget lidt.

Vi besluttede at køre ud af parken, ca. 3 kvarter, så tog vi lidt aftensmad, og fik redt op til senge til børnene. Derefter kørte vi knapt 3 timer ned til Las Vegas, da det ellers ville blive en lidt lang køretur dagen efter, hvor vi skal over mod Death Valley.

Omkring midnat holdte vi ind på en af de 20 Wal-Mart's der er i Las Vegas, hvor vi kunne sove for natten, og praktisk handle morgenen efter.
Det er meget sikkert at holde på Wal-Marts p-plads, der sidder masser af videokamera'er, og der kører security folk rundt i rutefart på hele p-pladsen døgnet rundt.

/Liselotte og Ole

Dag 20: Søndag 20. april

Vi sov længe, eller også var det fordi vi alle frøs det tog lidt længere tid om at komme op, og efter en rolig start kørte vi ud i Bryce Nationalpark.

Vi startede med at se en flok rådyr ca. 100m fra campingpladsen, og 5 km. senere var vi ude ved Bryce Point. Sikke et syn. Det er fantastisk flot. Helt på højde med Grand Canyon. Her er det hele lige ved, og lidt mere overskueligt da det er noget mindre.

Det blæste en halv pelikan, og temperaturen var ikke meget over 10gr., så det var en kort men stor fornøjelse at se. Det føg også rundt med sand, så det var godt at have solbriller på.

Vi kørte også lige en smut ind forbi et andet udsigtspunkt, og det var naturligvis ligeså smukt. Der blæste det ikke helt så meget, og solen havde ændret sig lidt så klipperne så mindst ligeså flotte ud nu. Se evt. et par billeder herfra.

Det mest fantastiske ved naturen herovre er den er ekstremt omskiftelig. Indenfor 5 min. kørsel skifter det mellem store røde bjerge til fladt ørken landskab og vice versa.

Da vi havde taget en smule frokost, kørte vi over til Ruby's Inn Motel, hvor vi kunne benytte pool'en. Det glædede Alex og Pernille sig rigtigt meget til.
Tiden løb, og vi var der hele eftermiddagen, og kom først hjem ca. kl. 19.

Nu skal der lige skrives dagbog, organiseres billeder (der bliver jo taget en del...), lades op igen og forhåbentligt når vi også lige at uploade lidt til jer derhjemme.

Alex fik også skrevet en mail-hilsen til Baunegaarden idag, samt til en af hans venner.

/Liselotte og Ole

Dag 19: Lørdag 19. april

Efter en dejlig rolig nats søvn, stod vi op kl. 8.30 og fik morgenmad. Derefter blev vi færdig og gik ind for at handle. Børnene ville ikke med, så de fik lov at blive i motorhome'en udstyret med en mobiltelefon, et par gameboys og vort nyindkøbte roulettespil og lovede ikke at komme op at skændes.

Endnu en gang blev vi overraskede over hvor meget man kan købe i en Wal-Mart, og hvor lang tid det f.ex. tager at finde en helt almindelig bøtte salt - udvalget er helt enormt, hvilket også gør at det tager så laaaaang tid. Og så skulle vi (Liselotte) også lige kigge på lidt tøj og lidt politiscannere og elektronik-ting mv.

Efter ca. 1 time ringede Pernille og spurgte om de måtte tage et stykke chokolade og så fik vi besked på at blive væk lidt endnu, da de hyggede sig rigtigt godt.

Efter et par timers shopping var det jo blevet frokosttid og så skulle vi til at afsted, da vi gerne skulle nå til nationalparken Bryce Canyon.

Lige uden for Page ligger Lake Powell (USA's største kunstigt anlagte sø), som vi jo lige skulle se. Børnene skulle selvfølgelig også ud af bilen, men Alex blev stukket af et eller andet (måske en bi) på en tå og blev helt ude af den. Der sad ligesom en brod på hans tå. Vi fjernede brodden og sprayede noget på for insektstik, men han skreg bare helt vildt og var helt ude af den. Vi forsøgte alt inden for afledning - uden held. Til sidst blev vi nød til at køre videre, men kom heldigvis til en tankstation hurtigt, hvor Ole gik ind for at høre om de havde et eller andet (de fleste tankstationer har et rimeligt stort apoteker-udvalg). De havde nogle servietter med et eller andet på som skulle fjerne/neutralisere giften og efter 5 min havde han det godt igen.

Næste forhindring var så at den vej vi havde planlagt at køre, viste sig at være en grusvej, hvor der stod et skilt, der forklarede risikoen ved at fortsætte (bl.a ingen mobildækning, stor risiko for at sidde fast, pludselige stormfloder osv.) så vi valgte ikke at køre den vej og måtte istedet ud på en rimelig stor omvej på elendige veje. Der er generelt så dårlige veje at bilen lyder som om den er ved at rasle fra hinanden og man sidder og hopper helt vildt. Heldigvis tog børnene det fint, og det var Pernille der var mest opsat på at vi skulle nå helt frem til Bryce idag.

Vi nåede frem 18.30, men den første campingplads var lukket og den næste var ikke en rigtig campingplads (vi kunne ikke få vand og strøm - og vores vandbeholdning var ved at være i bund) så vi kørte lige udenfor parken og fik en fin plads på Ruby's Inn, hvor vi har adgang til en pool på motellet ved siden af. Børnene længtes helt vildt efter at komme i en pool.

Efter hakkebøffer og et spil roulette var det sengetid for børnene og opladningstid for al elektronikken (godt vi lånte en strømskinne med fra de erfarne :-)). Der blev også lige lidt voksentid, hvor vi kunne smage vor indkøbte flaske færdigblandet margarita-drink - uhmm, den smager godt :-).

/Liselotte og Ole

Dag 18: Fredag 18. april

Efter en nat med frostvejr, stod vi op til endnu en dag med solskin og behagelige temperaturer omkring 20 gr. Det er nogle store temperatursving der er her i bjergene.

Efter morgenmaden legede børnene på legepladsen og rundt på campingpladsen indtil middag, hvor vi kørte videre mod Grand Canyon.

Vi spiste frokost lige ud for det første udkigspunkt, det lykkedes at finde en plads i kanten af vejen hvor vi kunne parkere. Der skal jo en del plads til, og der var ret mange mennesker.

Man kan kun sige "waauu"! Selvom vi har set billeder i mange brochurer osv. er det altså noget andet at stå der på kanten og kigge ud over de store kløfter.

Det er kun de allerbedste udkigssteder der er hegn for, resten af kanten rundt er ikke afskærmet på nogen måde, så man skal lade være med at gå helt ud til kanten. Der ligger jo mange løse sten over det hele, så et forkert trin eller lidt uopmærksomhed...
Vi holdt godt fast i børnene!

Vi kørte videre rundt langs kanten, der var 2 steder hvor der var afmærkede udsigtspunkter, som vi skulle se, men nr. 2 var ikke tilladt at køre til for biler over 22 fod, så den blev droppet.

Det sidste sted vi skulle se var kun tilgængeligt vha. en shuttle bus der kørte fra Grand Canyon village og ud til flere udkigspunkter. Det var selvfølgelig meget flot, selv børnene var imponerede og kunne næsten ikke få nok.

Kl. 17.30 var vi tilbage, og vi skyndte os at få noget varmt tøj på og lidt at spise, så vi kunne nå den sidste shuttle bus til Hopi Point igen for at komme med ud og se solnedgangen. Det bedste sted skulle være ved noget der hedder "Hermist Rest", som er sidste station for busserne, men der var lukket udtil pga. vejarbejde. Det var pt. ikke sikkert nok at køre derud.

Solnedgangen over bjergene var naturligvis også meget smuk, men vi havde nok forventet lidt mere spil over kløften end der var. Vi skyndte os tilbage med bussen og op til vores motorhome for at få børnene i seng.

Vi besluttede at køre videre et par timer, mens børnene sov, så de kunne slippe for køreturen i morgen. Vi kørte langs kanten til Grand Canyon og kunne se lidt, da der var fuldmåne. Ole så også 6-8 krondyr i vejsiden (selvfølgelig lige da Liselotte var omme og hente noget i køleskabet). Det var lidt vildt at de lige pludselig stod der, og næste tanke var så om de blev stående - men det gjorde de - heldigvis.

Vi kørte i 3 timer op til byen Page, da der ikke var nogen steder inden hvor vi kunne overnatte. I Page vidste vi at der var en Wal-Mart, så vi overnattede på parkeringspladsen, sammen med en 8-10 andre motorhomes (butikken har døgnåbent, og der er videoovervåget p-plads).

/Liselotte og Ole

Dag 17: Torsdag 17. april

Vi kørte idag fra Lake Mead mod Hover Dam, og da vi kom til Hover Dam, skulle vi igennem et security check af bilen, for at de skulle være sikre på at vi ikke havde terrorister eller sprængstoffer ombord, så vi havde lige en Ranger indenfor.

Dæmningen er godt nok stor. Man kører over den endnu, men de er i fuld gang med at bygge en bro over istedet. Det ser lidt sjovt ud at de bygger fra begge sider, med en svævebane imellem de 2 kanter for at fragte materialer. Man må håbe de rammer hinanden når de mødes på midten...

Der var ikke ret meget vand i søen nu, så der var meget langt ned når man stod og kiggede ud over kanten.

Vi kørte over dæmningen, parkerede og gik så tilbage over den igen for at se den ordentligt. Pernille fik dog ondt i hovedet igen, så Ole og Pernille gik tilbage til vores motorhome hvor hun lagde sig.

Vi kørte videre mod Grand Canyon, en tur på ca. 300miles. En del af turen kørte vi på den legendariske "Route 66", og efter 250miles valgte vi at holde ind på en campingplads som lå lige udenfor det der helt sikkert må være "Køler-Kilde-Købing" (fra Cars filmen!) :-)

Campingpladsen var dog tidligere brændt ned, så det var meget begrænset hvad de kunne tilbyde. Vi kunne få vand,el og internet, intet andet. Vi skulle selv kunne klare os med bad, toilet, mad osv., men det kan vi jo også sagtens.

Til aften kørte vi ind i byen for at spise og handle lidt madvarer. Vi havde fået anbefalet "Cruisers Cafe 66", en 50'er stil cafe/restaurant, som havde et mikro bryggeri og en del forskelligt mad. Vi fik alle en gang spareribs...det er ungernes hofret.

Da vi havde handlet lagde vi ungerne i seng, og kørte ud til campingpladsen. Så kunne de bare lægge sig til at sove mens vi pakkede varer ud og gik i seng.

/Liselotte og Ole

Dag 16: Onsdag 16. april

Vi registrerede os på kontoret fra morgenen, og tog lidt morgenmad. Derefter gik Pernille, Alex og Ole en tur rundt på pladsen mens Liselotte blev hjemme og pakkede vores tasker ud så vi kunne være der.

Pladsen ligger ned til Lake Mead på den ene side og Grand Canyon på den anden side, så det er meget smukt.

Hover Dam ligger et par miles herfra, den skal vi naturligvis ud og se.

Vi har nu koblet vand på vognen, det er nu ret dejligt ikke at skulle bekymre sig om hvor meget man lige bruger, om tanken er ved at være tom osv.

Liselotte har lige sat et par vaske tøj over, vi kan ligeså godt benytte os af vaske- og tørre faciliteterne når vi har dem.

Pernille og Alex har lige fået en middagslur, og nu vil vi gå en tur ned til søen og kigge os lidt omkring.

Imorgen kører vi videre til et andet sted...

/Liselotte og Ole

Dag 15: Tirsdag 15. april

Vi checkede ud fra hotellet efter vi endnu en gang havde fået en lækker morgenmads buffet, og tog en taxi ud til Cruise America hvor vi skulle hente vores motorhome.

Vi var derude ca. kl. 12.30. Da vi stod og fik lavet de nødvendige papirer, kom vi til at spørge til hvad det egentligt ville koste hvis vi tog en 30 fods istedet for den 25 fods vi havde bestilt. Det ville kun koste ca. 75 dollars mere for de 14 dage vi skal have den, så det bestemte vi os for at gøre, da der er noget bedre plads i den, og benzin økonomien er ca. den samme.

Igen gik tiden bare for hurtigt. Vi havde jo ikke mulighed for at få frokost inden vi kom derfra, og kl. var omkring 15 inden vi kom afsted. Vi skulle have alt vores bagage ombord, og de personlige udstyrskit og køkkenkit vi havde lejet. Vi lejede også 4 campingstole.

Lad mig sige det en gang for alle: Det er et stort lokum at køre rundt med! Vende radius'en er ca 1½ km. eller noget i den stil, og bagenden stikker så meget ud over hjulene at man skal passe på hver gang man svinger. Og så stikker sidespejlene laaangt ud til hver side! Vognen er 10 fod bred.

Vi kørte 3 km. længere hen af vejen, og holdte ind til Wal-Mart. Vi skulle have mad og drikkevarer og så det mest nødvendige udstyr vi manglede. Når man er vant til at have en campingvogn der har alt, er det altså noget skrabet at komme ind i en tom motorhome! De udstyrspakker vi har lejet, er mildest talt ikke imponerende, f.eks. er det en blanding af tæpper og soveposer vi har fået, 1 af puderne er kun halv højde (fint nok til Alex), ting som saks, brødkniv, opvaskebørste, sæbe osv. er ikke med. Det er lidt irriterende at man skal ud og købe så mange ting, som man så bare skal smide ud om 14 dage.

Vi er nu blevet så meget klogere at det gør vi ikke en anden gang. Vi kan købe puder, campingstole, tæpper osv. ligeså billigt i Wal-Mart som det koster at leje noget hos udlejningsfirmaet, og så er noget af det vi har fået også noget gammelt skrammel.

Tiden gik endnu endgang, og kl. var omkring 19 inden vi kom afsted fra Wal-Marts parkeringsplads. Vi overvejede om vi skulle blive holdende for natten (må man godt hos Wal-Mart), men besluttede at køre efter en camp site (Lake Mead RV Village) der lå tæt på. Vi kørte selvfølgelig op af en forkert vej (har ingen navigation, og et godt kort over alle de små veje er svært at finde), og efter 20miles ind i Mojave ørkenen måtte vi køre tilbage og finde ud af hvor vi havde kørt forkert.
Det lykkedes til sidst at finde det rigtige sted, men klokken var blevet omkring 20.30, og det er nok ikke nødvendigt at beskrive humør og stemning på det tidspunkt...

Selvom der var lukket, kunne vi lave "selv-checkin" ved at der hang en kuvert med kort og info for hver plads der var ledig, og så kunne man bare tage den og komme op til kontoret morgenen efter.

Vi koblede strøm og afløb på, tog noget at spise, fik redt nogle senge og gik så i seng.

Her bliver vi en dag ekstra for at få styr på hvor vi skal køre henad osv., det har vi slet ikke haft tid til indtil nu.

/Liselotte og Ole

Dag 14: Mandag 14. april

Vi startede dagen med at få en rigtig lækker buffet morgenmad på hotellet. Det kostede ca. 150kr. for os alle 4, hvilket må siges at være meget billigt. Der er alt man kan forstille sig, varmt, koldt, frugt, kager, drikkevarer osv. osv. Så det er vigtigt man er sulten når man går derind.

Derefter gik vi i poolen, kl. var kun omkring 8.30, så forlystelses parken havde ikke åbent endnu, og det var det eneste børnene næsten kunne tænke på.

Kl. 11 havde de voksne fået den første drink ved poolkanten, en Frozen Margerita mens solen bager og børnene leger i poolen..uhmm..

"Adventure Dome" var forlystelsesparken, som trak rigtigt meget i Pernille og Alex. Der var en del for enhver. En stor rutsjebane med 2 loop, krængninger osv. En vandrutsje bane, "fritfald" tårn, "flyvende tæppe" og alt muligt andet. Mange af tingene fandtes i en udgave for de store/voksne og en for de mindre børn som Alex.

Pernille og Alex fik begge et armbånd der gav ubegrænset adgang til det hele, hele dagen. De fik prøvet rigtigt meget. Pernille var helt vild efter at prøve rutsjebanen og et "fritfalds" tårn, hvor man sidder i stole, med benene hængene frit, rundt om en mast man bliver trukket ekstremt hurtigt op i hvorefter den fra toppen bliver trukket meget hurtigt mod jorden. Det fik hun, efter lidt diskussion, lov til. Hun var helt vild med det, og det gjorde at hun fik lov til også at prøve rutsjebanen...men hun ville have en af os med. Liselotte trak det korteste strå...og skulle med! Da vi stod for at skulle købe en billet til Liselotte kom der en lokal amerikansk dame og spurgte om ikke vi ville have hendes armbånd da hun havde fået det dårligt efter at have været i rutsjebanen med hendes børn....

Pernille skreg hele vejen rundt at hun ville af, og ikke ville mere, men da vognene parkerede igen var det første hun sagde "Jeg vil igen!" :-)

Over middag gik vi en tur ud på "The Strip" for at få lidt og spise og se lidt. Det var simpelthen for varmt (ca. 33 grader), og solen var meget skarp, så vi nøjedes med at spise lidt og gik så tilbage til Adventure Dome igen så vi kunne prøve det sidste inden de lukkede kl. 18.

På "The Strip" kører der en bus i pendulfart op og ned, "Deuce". Den tog vi et stykke ned, så vi kunne se alle de store hoteller og alle deres lys, udsmykninger, temaer osv. Af nogle kan nævnes f.eks. "Treasure Island", som viser e forestilling med sørøvere, skibe, kanoner, ild osv., "New York", som har en kopi af Manhatten skyline, Manhatten bridge, frihedsgudinden osv., "Ceasar Palace", som er bygget op omkring Cæsar og det gamle Romer rige, "The Venetian", bygget med kanaler inde i hotellet som i Venedig hvor man kan sejle rundt i gondoler (lofterne nogle steder i hotellet er lavet meget høje, malet som en himmel og så baggrundsbelyst som dagslys), "Egypt", lavet som kopi af en pyramide osv. osv. osv. Det ene hotel overgår det andet, det er helt vildt.

Efter børnene var lagt i seng, gik Ole ned i hotellets Casino for liige at prøve lykken ved spillebordet :-) Det er jo sidste aften, og man kan da ikke bo på "The Strip" i Las Vegas uden bare at spille en lille smule...

Børn og unge mennesker under 21 år, må ikke være i nærheden af spilleborde eller spillemaskiner i staten Nevada hvori Las Vegas ligger. De må heller ikke stå og se på når mor og far spiller, eller i det hele taget opholde sig i et casino. Så det er ikke nemt at komme til at spille når man har 2 børn med, som så tilmed også er helt vilde efter at se på.

Det blev til lidt roulette, med en beskeden buy-in på 40 dollars. Vi havde aftalt på forhånd at jeg ikke skulle bruge mere end 100 dollars (500kr), da det jo kun var for at prøve en lille smule.
Pernille havde på forhånd sagt at jeg skulle prøve at spille på tallet 5, hvilket jeg naturligvis startede med (4 dollars indsats)...det indkasserede så i første runde 140 dollars!!! Godt gået Pernille!

Det gik sådan at Ole gik derfra med 290 dollars en times tid senere, så han havde haft det sjovt, og det havde givet en lille skilling (som f.eks. kunne betale vores fartbøde :-) ). Helt fint.

/Liselotte og Ole

Dag 13: Søndag 13. april

Flyttedag. Vi stod tidligt op (kl. 5), og kørte til lufthavnen kl. 5.30. Vi skulle have afleveret bilen, og nå at checke ind osv. inden planlagt afgang kl. 8.36. Det tager ca. 30 min. at køre ud til lufthavnen hvor vi også afleverede bilen, og det var godt vi var i så god tid. Vi var ikke de eneste der skulle med en flyver fra morgenen af.

At komme igennem security, få checket bagage ind osv. tager lang tid. Vi blev nødt til at flytte lidt bagage rundt mellem vores tasker for at de kunne holde sig under vægt grænsen. Det var lidt hysterisk, da vi totalt måtte have væsentligt mere med, og en enkelt taske vejede kun 2 pund for meget.

Vi vidste ikke helt hvad vi kunne købe af morgenmad i flyveren (man får ikke noget gratis), så vi havde på hotellet i Orlando lige fået et par skiver toastbrød for at holde livet. Det var godt. Der var ikke tid til at købe noget i lufthavnen, så vi fik en tør bagel i flyveren, hvilket var det eneste vi fik inden vi ca. 9timer senere på hotellet i Las Vegas fik noget at spise igen. Der var vi sultne.

Da vi havde checket ind, spist osv. gik vi en tur rundt på hotellet for at finde ud af hvordan det hele hang sammen. Det var en ordentlig mundfuld. Hotel "Circus Circus" har knapt 4000 værelser, består af 3 tårne der er forbundet sammen på forskellige etager, flere casino'er, et circus og en forlystelsespark. Alt sammen inde i hotellet!

Hotellet er så stort at det er en prøvelse at finde rundt. Vi kunne næsten ikke finde tilbage til vores værelse, og gik et par gange rundt omkring cirkus'et inden vi fandt ud derfra igen, men det lykkedes da til sidst.

Der er 3 timers tidsforskel mellem Orlando og Las Vegas, så Pernille og Alex var så trætte sidst på dagen, at vi kl. 5 bestemte at de skulle i seng. Ikke noget med forlystelses park eller "The Strip" (hovedgaden i Las Vegas med de fleste hoteller og casino'er) idag.

Det endte med vi alle faldt i søvn og tog en lur. Ole stod op igen efter 2 timer og gik en tur på "The Strip" og et par casino'er. Liselotte og ungerne sov videre...

/Liselotte og Ole

Dag 12: Lørdag 12. april

Vi tog til Kennedy Space Center idag igen. Der var en par ting vi gerne ville opleve mens vi havde chancen (og billetterne kunne bruges 2 dage).

Vi var derovre sidst på formiddagen, og startede med en IMAX 3D film på 45 min. der viste hvorledes den internationale rumstation, ISS, var blevet bygget, opsendelsen af mandskab, dele osv. Det var meget spændende, en del video optagelser fra ISS, men også meget fra jorden inde fra NASA.

Efter frokost startede den 2. IMAX film de viste, hvor man kom til at gå på månen og alt hvad det indebærer. Ligeledes viste de en del video fra månen samt mange animationer og special effects. Det er nu ret fedt at se sådan noget i 3D, så man næsten kan røre det hele, og på en skærm der er 5 etager høj!

Efter filmen skulle Liselotte prøve Space Shuttle Launch simulationen, som hun gik glip af igår. Denne gang blev Ole udenfor med børnene.

Da vi havde set de sidste af de mest spændende ting, kørte vi hjemad. Det skulle ikke blive ligeså sent idag som det er blevet de sidste dage, når vi skal op tidligt imorgen og flyve til Las Vegas.

På vej hjem, hold vi noget øje med et vandløb ved siden af vejen, da vi havde været heldige at se en alligator på vores vej derud idag. Og minsanten om ikke der var en i den anden side også! Det er ret sjovt selv at finde/se en gator ude i det "virkelige" liv, nogle få meter fra vejen!

På vejen hjem stoppede vi i Wal-Mart da vi skulle have købt en taske mere...vores nyindkøb, samt alt det "vinter" tøj vi var taget afsted i, havde lidt svært ved at være i vores tasker, og de må ikke veje mere end 23kg. /stk. hvis ikke vi skal betale for overvægt.

Vi skal op ca. kl. 5, og skal være i lufthavnen senest kl. 7, hvor der er ca. 30min. kørsel til. Og vi skal lige have afleveret bilen også.

/Liselotte og Ole

Dag 11: Fredag 11. april

Idag har vi været på udflugt til Kennedy Space Center som ligger lidt udenfor Orlando.

Vi kom lidt sent afsted, så vi var der først omkring kl. 13. Vi skulle også lige have fundet en tankstation på vejen, og det var vist tæt på vi kørte tør, men det gik da.

Space Centeret er enormt stort, men meget organiseret. Man skal huske på at det er et militært anlæg, og ikke bare en forlystelsespark, så der er en del kontrol med hvad der medbringes, bla. skal man vise at alt elektronisk udstyr medbragt virker efter hensigten. Har man noget med hvor batterierne ikke er opladet, så det ikke kan demonstres, må man lade det blive i bilen.

Da vi var kommet indenfor tog vi en af de mange busser der kører rundt til nogle forskellige steder hvor der bla. var udsigtstårne, original Saturn V måneraket, fremvisning/demo af kontrolrummet som blev brugt til Apollo 8 (første succesfulde rejse til månen). Det var ret spændende, og meget gennemført (typisk amerikansk mht. show). Naturligvis fik Pernille og Alex ikke så meget ud af det som os voksne da de ikke forstår engelsk, men de syntes ihvertfald det var vildt at se en rigtig raket og rumfærge der har været brugt i rummet!

Efter rundturen tog vi tilbage til Visitor Complex'et, hvor vi ville prøve en ny "Space Shuttle Launch" simulator, som simulerede en opsendelse i en rumfærge med løfteraketter, tank, separationerne osv. Det var meget naturtro (iflg. de astronauter der har prøvet den), og skulle være det nærmeste man kommer "the real thing". Alex måtte dog ikke prøve da han ikke var høj nok. Det var han rigtig ked af, så Liselotte blev udenfor med ham imens Ole og Pernille var inde og prøve. De fik dog lov til at se på i et tilstødende lokale via video overvågning.

Så var vi inde i rumfærgen "Explorer", som nu står som udstilling, hvor man kan komme ind og se de trange kår som astronauterne skulle leve/arbejde under. Godt nok er det en stor "flyver", men der er altså ikke så meget plads til mandskabet indeni.

Klokken var efterhånden blevet lukketid, så vi nåede desværre ikke at se de 2 IMAX 3D film der også var med på vores billet. Det har vi så bestemt at vi vil imorgen, da billetten kunne bruges 2 dage. Så må vi lidt tidligere afsted, så hele dagen ikke går med det igen.

Vi nåede dog lige et kort besøg i deres "Space shop", som byder på alt merchandise man kan forestille sig indenfor NASA og rumfart der kan tjenes penge på. Det er helt vildt, og vi købte da også et par raketter til børnene, en magnet til køleskabet og et kaffekrus til samlingen :-)

Generelt tager ting bare lang tid herovre. En lille smule transport tager lang tid, både pga. trafik, men også pga. sultne og tissetrængende børn der kræver stop af og til. Men vi skal jo heller ikke nå så meget, så det går jo nok.

På vejen dertil, og i området, er der mange vandløb, søer osv. Og da vi kørte derfra, så vi flere steder i vandløbet ved siden af vejen alligatorer der lå i vandoverfladen...det var sjovt, og lidt underligt at tænke på de bare er der som der er ræve derhjemme!

Endnu en aften blev det for sent, og vi nåede ikke i poolen. Vi kom hjem kl. 21.35, så ungerne kom direkte i seng.

Nu har vi lige fået undersøgt hvilken lufthavn vi skal flyve fra søndag morgen, check-in tider osv. så det ikke kommer bag på os imorgen aften. Pernille og Alex glæder sig helt vildt til at skulle ud og flyve igen (brokker sig lidt over det "kun" er 5 timer denne gang!).

/Liselotte og Ole

Dag 10: Torsdag 10. april

Da vi havde spist morgenmad, fik vi pakket det sidste sammen og fik det hele proppet godt ind i bagegerummet på vores bil. Det kunne lige være der, når vi havde en håndbagage kuffert inde mellem børnene på bagsædet! Nu var alt vores "vinter"tøj vi ankom i jo pakket ned, sammen med alt det nye vi havde købt, og det fyldte noget mere end da vi tog afsted. Vi må vist hellere få købt en taske ekstra...

Vi kørte sammen ud og hentede en ny bil hos Alamo i Miami lufthavn, inden vi afleverede den vi havde haft indtil nu, hos Avis.

Vi havde lejet en "Fullsize" alm. bil hjemmefra, men valgte at opgradere den til en SUV da der næsten ingen prisforskel var og vi kunne få en bil med lidt bedre plads på denne måde.

Det blev en Toyota...! En RAV4 4x4 3.5L V6 benzin'er selvfølgelig. Den er faktisk ikke så dum endda. Den flytter sig eminent, og lyder helt rigtigt! Vi kunne selv vælge hvilken bil vi ville have, og vi kunne også have fået en KIA, Jeep og et par andre, men der var bedst plads i Toyota'en.

Eneste problem med den slags biler er nok at det er næsten umuligt ikke at overskride hastighedsgrænserne, og med alt det politi der er herovre, er det jo ret farligt......!!! Ja, vi fik en souvenir med hjem fra en State Trooper på highway'en mellem Miami og Orlando. Han syntes det var lige rigeligt at køre 92mi/h hvor man måtte køre 70mi/t. Men det har der jo nok været sparet op til længe.
Vi skal betale bøden inden 30 dage eller møde op i retten hvis vi ikke kan erkende forseelsen...

Vi ankom til vores nye hotel kl. ca. 18.30, og fik et værelse meget lig det sidste i Miami.

Vi startede med at trække i badetøjet, og tog en tur i poolen og jacuzzi'en inden vi gik over på et Steak House der lå ved siden af hotellet. For en gangs skyld skulle vi ikke bruge tid på at køre til en restaurant, men kom så istedet til at vente næsten 1 time på at få et bord, så det blev heller ikke denne aften vi alle kom ordentligt tid i seng.

Nu deler vi lige den sidste Corona vi har tilbage, inden vi også går i seng.

/Liselotte og Ole

ps. Vejret her i Orlando er identisk med Miami, måske lidt varmere!

Dag 9: Onsdag 9. april

Idag sov vi længe. Vi nåede lige morgenmaden inden kl. 10.30, og så skulle vi en smut på stranden.

Idag fik vi tømt den første flaske solcreme (altså den vi købte for et par dage siden!), men til gengæld er vi heller ikke blevet yderligere røde siden.

Vi var alle en tur i den store balje, og der var en del bølger idag. Jeg (Ole) blev også væltet af en bølge mens jeg var på vej op med Alex...ikke så godt, men der skete ikke noget.

Til frokost hentede vi et flutes nede på hjørnet, som vi spiste på hotelværelset...igen meget simpelt, men dejligt istedet for at skulle på restaurant eller på burgerbar!

Liselotte ville gerne en tur i Wal-Mart igen, da hun havde købt en nederdel som hun ville se om hun kunne finde i et andet design også, så vi kørte til den nærmeste Superstore og gik på opdagelse. Det tog så indtil kl. 19.30, hvor vi havde en vogn fyldt med tøj til os alle og "Cars" biler til Alex (til erstatning for den han glemte et sted). Vi tog noget hurtigt junk food derinde (der ligger bla. en McDonalds inden i Wal-Mart), og skyndte os at køre hjem.

Ole og børnene nåede lige en tur i poolen mens Liselotte pakkede ud og ned, så vi er lidt klar til at skulle videre til Orlando imorgen.

Godnat.

/Liselotte og Ole

Dag 7+8: Mandag / tirsdag 7+8 april

Mandag morgen kørte vi til Key West. Vi havde ikke nået at pakke om aftenen, da det var sådan et uvejr at ungerne var bange, og vi måtte lægge os med dem for at få dem til at sove, så efter morgenmaden skyndte vi os at pakke og komme afsted. Det tager ca. 3,5 time at køre derover uden pauser, så med frokost osv. var klokken blevet 15 inden vi ankom til vores hotel hvor vi havde booket en overnatning.

Efter vi havde checket ind, trak vi i badetøjet med det samme og kørte ned til stranden, til et sted hvor vi kunne leje en jetski/vandscooter og kunne bade.

Ole stod for styringen af jetski'en, med 1 passager bagpå ad gangen! Det var rigtigt sjovt, og ungerne kunne slet ikke få nok. Liselotte syntes grundlæggende også det var sjovt, men var vist lidt bange for at den skulle vælte... :-)
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi lejer sådan en en time.

Vi sørgede selvfølgelig for at være smurt godt ind i solcreme for ikke at lave den samme fadæse som første dag ved stranden...

Omkring spisetid kørte vi hjem til hotellet, så vi også kunne nå at prøve poolen. Da vi var færdige med badningen (eller ihvertfald da mor og far mente vi var færdige..) kørte vi på strøgtur i Key West centrum. Der er bare fest og farver over det hele. Vi tog dog bare en cruise tur med taget nede, det var vist ikke så meget for børn, og klokken var ved at være 20.30, så vi var blevet sultne.

Vi havde set en "Outback" steak house restaurant på vejen ind, og efter Ole's gode erfaringer med denne kæde ved andre besøg i USA, bestemte vi os for at tage denne.
Pernille og Alex fik en gang spareribs, og vi fik en 9 oz. super-duper-lækker-ekstremt mør-godt krydret-perfekt stegt - filet bøf!! Tilbehør, øl, vin osv. blev udvalgt udfra vores tjeners anbefalinger, og hans smag må man sige faldt meget sammen med vores. Det hele var super godt, og noget vi meget gerne gør igen. Ungerne var også helt vilde med benene, som Pernille mener hun aldrig har fået bedre! Tjeneren fortalte forøvrigt at de var importeret fra Danmark...!

På vej hjem lynede det igen, men det var noget længere væk, så vi hørte ikke noget torden osv. som sidste nat. Det regnede dog heller ikke.

Tirsdag morgen fik vi en lækker morgenmad på hotellet med friskbagte vafler og hvad der ellers hører sig til.

Vi kunne lige nå en tur i poolen igen, inden vi checkede ud kl. 12.00.

Derefter kørte vi ned til USA's sydligste punkt, hvorfra man kan se ud over vandet mod Cuba, som kun ligger 90miles væk. Der skulle lige tages det obligatoriske billede foran den betonklods der er placeret på kanten til vandet.

Herefter tog vi turen ind til hovedgaden igen, hvor vi gik en tur og kiggede butikker, fik en is osv.

Vi sluttede dagen, og besøget på Key West, med en tur til "hoved"-stranden, for lige at dyppe tæerne en enkelt gang mere. Der var dog blevet så meget lavvande at det faktisk ikke var muligt at bade - havet var så langt ude at der var tang over det hele hvor der var vand, så vi kørte hurtigt igen.

Efter tankning af benzin på bilen og KFC mad på passagerene, gik turen hjemad. Der er stort set kun 1 spor hver vej, overhaling forbudt næsten overalt og fartgrænse på mellem 50 og 80km i timen hele vejen de knapt 300km, så det er en lang vej. Overskridelse af fartgrænser er ikke noget man "normalt" gør i USA...der er politi overalt, og langt de fleste overholder fartgrænserne meget pænt, så det tager den tid det tager.

/Pernille, Alex, Liselotte og Ole

Dag 6: Søndag 6. april

Efter morgenmaden smurte vi os alle 4 grundigt ind i solcreme - faktor 30! Så var vi klar til dagens tur til Florida Everglades.

Everglades Holiday Park kom til at danne rammen om vores tur ud i Everglades med airboat. Florida Everglades er USA's 3.største nationalpark med kæmpe sumpområder, hvor dyrelivet er meget rigt.
Mest kendt er området nok for sine mange alligatorer, men også fugle, skildpadder, fisk og andre dyr er at finde. Nååh ja, også en enkelt vaskebjørn, som ingen rigtigt ved hvordan er havnet der. Man formoder den er "fløjet" ind sammen med orkanen "Katrina", da den først er set derefter.

Vi fik nogle gode billeder af bla. vaskebjørnen og en stor alligator, dem kan man se i billedalbummet (se link til højre i blog'en).

Efter turen i airboat, så vi et kort alligatorshow, hvor en dyrepasser viste og fortalte om alligator'ene. Vi læste også i avisen igår at der pludselig var en 3m. lang alligator ude på vejen lige nord for Miami Beach. Den blev aflivet da den var for stor til at slippe fri i naturen igen.

Da vi kørte hjem fik Pernille desværre ondt i hovedet (migræne), og måtte hjem i seng for at få det til at gå over.

Til aften hentede vi en friskstegt grillet kylling og spiste den på hotellet med lidt frisk flutes til (og så is og Marshmellows til dessert :-) ). Dejligt nemt, og så blev der også lige tid til en tur i poolen efter aftensmaden.

Her til aften er det begyndt at tordne, lyne og regne helt vildt, men det har det nu gjort de sidste par nætter også, men om morgenen plejer det at være tørt igen.

/Pernille, Alex, Liselotte og Ole

Dag 5: Lørdag 5. april

Vi bliver indendøre idag! Sådan startede dagen, hvor vi rigtigt kom til at mærke hvor røde vi var blevet. Pernille var især ramt, og har rigtigt ondt på skuldrene.
Så efter vi havde daset hele formiddagen, kørte vi til et supermarked/apotek for at finde noget frokost og aftersun til at lindre de ømme områder.

Vi købte en spray bla. med lidokain - det dúr bare når man er solbrændt, og så lidt mere solcreme med lidt højere faktor!

Til frokost fik vi nogle helt friske flútes med lidt pålæg, og til aften en micro lasagne. Det var dejligt ukompliceret, og godt at slippe for restaurantbesøg.

Vi blev stadig indenfor om eftermiddagen, ungerne fik lov at se en film på computeren for at slappe lidt af, det nød de vist.

Efter aftensmaden skulle ungerne simpelthen en tur i poolen, det har de ventet på hele dagen, men solen skulle lige gå væk først.

Selv efter en total afslapningsdag faldt de i søvn i løbet af 5 min.

Godnat herfra.

/Liselotte og Ole

Så er der lagt billeder op

Så er de første billeder lagt op på nettet. I kan se dem på denne adresse: http://oln.dk/jalbum

Liselotte har det bedre idag, så forhåbentligt er der ikke mere bøvl med hende nu :-)

/Ole

Dag 4: Fredag 4. april

Idag startede vi dagen med at gå en lang tur langs stranden fra vores hotel. Det var dejligt at gå i vandkanten uden at komme til at fryse om tæerne! :-) Meningen var så at vi bare skulle op til hotellet bagefter, men det var så dejligt at vi blev dernede lidt længere. Det blev til 2-3 timer, og vi havde åbenbart ikke fået nok solcreme på til det....resultat: 3 af os ligner røde krebs, og det gør lidt ondt.

Liselotte har stadig en del ondt, så hun blev liggende på stranden, og beholdt alm. tøj på, så hun slap billigt.

Pernille blev rigtig god til at klare bølgerne. Det var rigtigt sjovt at kaste sig i bølgerne og flyde med. Alex syntes også det var sjovt, og benyttede sig af at kravle op til Ole når det blev lige voldsomt nok :)

Vi havde problemer med at få lukket bagagerummet på vores bil, så den tog vi ud til Avis med, og fik byttet til en anden. Så vi fik en magen til der kun havde kørt ca. 3500km. Den virker så perfekt!

Igår købte Alex en bil fra "Cars/Biler", og ville selv gå med den i en pose sammen med hans pung...dårlig idé. Han glemte posen et eller andet sted - sandsynligvis i Sears, og han har nu hverken pung eller bil. Træls. Heldigvis havde han da fået brugt stort set alle pengene inden.
Vi tog ud til det nærmeste indkøbscenter (Bayside Mall), hvor der var en Disney Shop, for de måtte da have biler i hobetal...men ak nej, de havde ikke en eneste af de små biler Alex så gerne vil lege med. Så vi må finde et andet sted snarest.

I Bayside Mall blev vi så hængende resten af dagen og hyggede os. Pernille, Alex og Liselotte fik en rigtig lækker sorbet is, som var lavet i skallen af hhv. en ananas og en appelsin.

Til aftensmad gik vi på en argentinsk restaurant der hedder "The Knife". Der var en enhedspris for appetizer, forret, salatbar, mange forskellige grill hovedretter og frit valg på dessertkortet...alt sammen for 27$ - ad libitum. Børn spiste gratis. Det var lækkert. Nååhh ja, drikkevarer var også inklusive...dvs. der medfulgte en hel flaske vin pr. person, 2 øl eller fri sodavand! Vi tog selvfølgelig vinen :-)

Da vi gik hjemad omkring kl. 21, ville Pernille og Alex gerne have en tatovering, som vi havde set på tidligere...det så nu også  ret flot ud, så det fik de lov til. Pernille fik en delfin på anklen og Alex en haj på overarmen! Så er de seje!

/Pernille, Alex, Liselotte og Ole

ps. Tatoveringen er midlertidig...dvs. den forsvinder efter 2-3 uger :-)

Dag 3: Torsdag 3. april

Dagen startede med en tur i poolen efter morgenmaden. Det er nu ret fedt at have den mulighed, og ungerne plager konstant om at må komme i poolen.

Da vi havde fået svømmet/leget en del, tog vi bilen og kørte afsted for at finde en "Sony Style" butik for at købe et nyt videokamera. Det lykkedes også meget fint, og Mastercard'et var kommet op af pungen da jeg til min gru opdagede at en US model af kameraet kun kan køre NTSC, og ikke PAL som der benyttes i Europa (FCC regulationer)! Så det var noget af en streg i regningen. Til gengæld fik vi set i en del andre butikker inkl. "Sears" (kæmpe kæde med alt hvad man tænke sig) mens vi var der.

Da vi kørte fra shoppingcentret ville vi finde en lækker strand, hvorfor vi kørte ned til syd Miami Beach. Og der dukkede en meget bred hvid strand op, med rimelig mange mennesker selvom det var blevet sidst på dagen. Der var ret store bølger, og derfor kom Pernille og Alex ikke ud og svømme da strømmen også var ret stærk. Det blev istedet til hoppetur i bølgerne når de skyllede ind på stranden.

Ole var ude og svømme (det var ret varmt vandet), mens Liselotte blev siddende stille på stranden. Hun har nemlig igår fået meget ondt i siden, og har faktisk svært ved blot at bevæge sig. Gad vide hvad det er...mærkes vist som en fibersprængning. Godt vi har en del piller med. Varer det ved må vi jo finde en læge.

Og ja, biler er der sgu' altid problemer med...også en Chrysler der kun har kørt knapt 7000 miles. Den kunne pludselig ikke lukke bagage rummet, men efter lidt undersøgen, viste det sig at det skyldes at lukkemekanismen er fuldstændigt bøjet på klappen. Vi skal lige have fundet ud af om vi skal have kontaktet Avis vedr. dette, for det ser ud til at hele klappen er skæv.

Vi spiste på vejen hjem, og inden sengetid skulle ungerne lige have en tur i poolen - igen.

De får ihvertfald brændt noget krudt af, så det er heller ikke noget problem at få dem til at sove om aftenen.

/Liselotte og Ole

Tirsdag og onsdag 1. og 2. april 2008

Så går det endlig mod USA. Det har vi ventet længe på, men desværre ikke haft tid til at glæde os rigtigt til pga. alle vores praktiske gøremål med salg af hus, pakning til Singapore osv.
Men det hele lykkedes tilsyneladende alligevel.

Vi havde en mellemlanding i Frankfurt, hvilket var lige ved at blive lidt for spændende da de havde en forstoppelse i deres security afdeling. Det endte med at vi var stort set de sidste der kom ombord i flyveren som ventede på os. Og nej...vi havde ikke smølet undervejs gennem lufthavnen -ingen svinkeærinder her!

Flyet blev lidt forsinket da det timeslot der var givet var udløbet da de blev klar. Det betød ca. ½ times forsinkelse ifht. schedule.

Vi skulle flyve med Lufthansa, hvilket betød at det var en Boeing 747-400 "Megatop". Det er sådan set et fint nok fly - det siges at den stort set ikke kan falde ned - men der er desværre heller ikke bekvemmelighedsting som TV/spil i sæderne. Men det gik nu fint nok. Ungerne tog turen pænt, dog var de ved at være lidt utålmodige da vi var ved at være derovre. Heldigvis fik de en ordenlig lur undervejs.

Vejret i Miami var fedt - 27grader og solrigt. Vi fik hentet bilen - en Chrysler Sebring Convertible - hos Avis, og crusede mod hotellet i Miami Beach. Vi måtte vente med at klappe taget ned, da det sparsomme bagagerum var proppet til bristepunktet med vores tasker.

Vi ankom til Best Western hotellet sidst på eftermiddagen (tak for opfindelse af navigationen!). Det er et meget fint værelse, hvor vi har et lille køkken med komfur, micro og spiseplads. Det ligger helt ned til havet, hvilket det dog ikke er sikkert vi skal bade i her...der er rimelige bølger på, så det kan være vi holder os til en af de 2 pools der er her.

Vi nåede lige en dukkert tirsdag aften, det var Pernille og Alex meget opsatte på...det var da også fedt.

Idag onsdag har vi været på USA's største indendørs "Fleemarket" - en form for loppemarked. Der var over 600 butikker samlet et sted, så der var gode muligheder for at fare vild for ungerne. Alex fik en seddel i lommen med vores telefon nummer og en lille besked hvis han nu skulle blive væk. Pernille kan selv huske Ole's mobilnummer.

Vi slutte dagen med et hurtigt (eller det skulle det have været) stop i Wal-Mart...Første læring: Besøg i Wal-Mart gør man bare ikke hurtigt...når der er tøser med der skal kigge/købe tøj og sko. Det vi egentligt gik derind for var for at købe 2 autopuder til bilen til Pernille og Alex. Dem havde Alex og Ole fundet på under 3 min., men det tog nogle timer inden vi var ude igen! Til gengæld fik Liselotte købt en del tøj og et par sko. Pernille og Alex fik også købt nogle badesandaler.

Hjemad det gik...med taget rullet ned. Nu sad ungerne så højt de faktisk kunne se lidt ud over siden af bilen :-)

Imorgen tager vi måske en tur ud i Everglades for at få en sejltur på en af de der specielle luftdrevne sumpbåde - det bliver rent Miami Vice! :-)
Bliver det ikke det, tager vi nok bare til stranden og poolen.

/Liselotte og Ole

ps. Vejrudsigten for de kommende dage lyder på ca. det samme som idag...få skyer indimellem, og temperaturer sidst i 20'erne

Mandag - afsted til Billund

Vi valgte at tage afsted til Billund mandag istedet for at vente til tirsdag morgen hvor vi skulle flyve kl. 06.30. Alternativt skulle vi køre hjemme fra ca. kl. 03.30 for at kunne nå check-in til tiden.

Vi tog en overnatning på Zleep hotel Billund, som ligger lige ved siden af lufthavnen. Det var praktisk.
Vi blev kørt derned af farfar og mormor & morfar, så vi slap for en tur med taxi.

Da vi havde fået værelset, og klokken var ca. 19.00 (og forældrene kørt) kom vi til at tænke på at vi skulle have noget mad, og der kunne ikke købes noget på hotellet. Heldigvis havde lufthavnscafeteria'et åbent til kl. 20.00 så vi nåede at smutte derover og få en bid mad inden vi gik til køjs. Alternativet havde været at plyndre en slikmaskine for Mars, Yankie bar og cola, men det slap vi da for :-)

/Ole

De sidste dage i Danmark

Der har på det seneste desværre ikke været tid til at skrive noget særligt på blog'en, men det er absolut ikke et udtryk for at der ikke er sket noget!

I weekenden var vi på besøg hos vore venner i Ugelbølle, hvilket var rigtigt dejligt. Børnene hyggede sig også rigtigt godt, de havde sådan glædet sig. Og uden at gå i detaljer, må man sige at Nintendo Wii bare er sjovt :-)
Tak for sidst og håber I får en god skiferie! Vi ses i Singapore!

Tirsdag stod den så på vaccination...2 stk. til de 3 af os, mens Liselotte "fik lov" til at få en ekstra - stivkrampen var vist ved at være for gammel.
Det gik rimeligt fint med børnene...dog nemmest ved den første sprøjte...der skulle lidt mere overtalelse til ved nr. 2 :-)

For børnene blev fredag blev så hhv. sidste skoledag og sidste dag i børnehaven for Pernille og Alex. Det var da lidt vemodigt når der skulle siges farvel til kammeraterne, men heldigvis glæder de begge sig så meget til at skulle afsted, at det gik ret nemt.

Fredag var også sidste dag hvor der var besøg af flyttefolkene. De brugte 3 dage til at pakke huset ned til hhv. opbevaring og forsendelse af resten til Singapore. Det gik rigtigt fint, og var en meget positiv oplevelse.

Vi nåede at få tømt huset, og fik faktisk også gjort rent inden det lørdag middag blev overdraget til Sanne og Morten. Heldigvis var Grete og Christen på pladsen til at hjælpe med rengøring og transport til "Genbrugsen" så vi kunne koncentrere os om andre ting.

Overdragelsen var også lidt underlig...det hus man har så mange minder fra, og har været så glad for gennem mere end 7 år, er nu ikke længere vores. Selvom det "bare" er et hus, er det ikke helt uden følelser man overdrager det til andre.
Håber I passer godt på det, og bliver glade for at bo der!

Generetlt kan man sige at ugen var meget hektisk, hvor vi arbejdede med oprydning, pakning til USA osv. indtil mellem kl. 2 og 3 hver nat, så det var rigtigt dejligt at børnene havde fået lov til at bo oppe hos farmor og farfar den uge, så vi blot skulle køre dem afsted om morgenen, og putte dem om aftenen. Det nød de også. Og at vi bare kunne komme op til aftensmad var også dejligt. Mad var der nemlig ikke rigtig tid til at tænke på.

Lørdag skulle vi besøge nogle venner, så vi lige kunne nå at sige farvel til dem inden vi skulle drage afsted. Vi overnattede hos dem til søndag, hvilket var rigtigt dejligt (vi havde jo ikke noget hus længere...!). Det var hyggeligt, glæder os til at se jer i Singapore - vi savner jer allerede!

/Ole