Dag 19: Lørdag 19. april

Efter en dejlig rolig nats søvn, stod vi op kl. 8.30 og fik morgenmad. Derefter blev vi færdig og gik ind for at handle. Børnene ville ikke med, så de fik lov at blive i motorhome'en udstyret med en mobiltelefon, et par gameboys og vort nyindkøbte roulettespil og lovede ikke at komme op at skændes.

Endnu en gang blev vi overraskede over hvor meget man kan købe i en Wal-Mart, og hvor lang tid det f.ex. tager at finde en helt almindelig bøtte salt - udvalget er helt enormt, hvilket også gør at det tager så laaaaang tid. Og så skulle vi (Liselotte) også lige kigge på lidt tøj og lidt politiscannere og elektronik-ting mv.

Efter ca. 1 time ringede Pernille og spurgte om de måtte tage et stykke chokolade og så fik vi besked på at blive væk lidt endnu, da de hyggede sig rigtigt godt.

Efter et par timers shopping var det jo blevet frokosttid og så skulle vi til at afsted, da vi gerne skulle nå til nationalparken Bryce Canyon.

Lige uden for Page ligger Lake Powell (USA's største kunstigt anlagte sø), som vi jo lige skulle se. Børnene skulle selvfølgelig også ud af bilen, men Alex blev stukket af et eller andet (måske en bi) på en tå og blev helt ude af den. Der sad ligesom en brod på hans tå. Vi fjernede brodden og sprayede noget på for insektstik, men han skreg bare helt vildt og var helt ude af den. Vi forsøgte alt inden for afledning - uden held. Til sidst blev vi nød til at køre videre, men kom heldigvis til en tankstation hurtigt, hvor Ole gik ind for at høre om de havde et eller andet (de fleste tankstationer har et rimeligt stort apoteker-udvalg). De havde nogle servietter med et eller andet på som skulle fjerne/neutralisere giften og efter 5 min havde han det godt igen.

Næste forhindring var så at den vej vi havde planlagt at køre, viste sig at være en grusvej, hvor der stod et skilt, der forklarede risikoen ved at fortsætte (bl.a ingen mobildækning, stor risiko for at sidde fast, pludselige stormfloder osv.) så vi valgte ikke at køre den vej og måtte istedet ud på en rimelig stor omvej på elendige veje. Der er generelt så dårlige veje at bilen lyder som om den er ved at rasle fra hinanden og man sidder og hopper helt vildt. Heldigvis tog børnene det fint, og det var Pernille der var mest opsat på at vi skulle nå helt frem til Bryce idag.

Vi nåede frem 18.30, men den første campingplads var lukket og den næste var ikke en rigtig campingplads (vi kunne ikke få vand og strøm - og vores vandbeholdning var ved at være i bund) så vi kørte lige udenfor parken og fik en fin plads på Ruby's Inn, hvor vi har adgang til en pool på motellet ved siden af. Børnene længtes helt vildt efter at komme i en pool.

Efter hakkebøffer og et spil roulette var det sengetid for børnene og opladningstid for al elektronikken (godt vi lånte en strømskinne med fra de erfarne :-)). Der blev også lige lidt voksentid, hvor vi kunne smage vor indkøbte flaske færdigblandet margarita-drink - uhmm, den smager godt :-).

/Liselotte og Ole