Thursday, April 3, 2008

De sidste dage i Danmark

Der har på det seneste desværre ikke været tid til at skrive noget særligt på blog'en, men det er absolut ikke et udtryk for at der ikke er sket noget!

I weekenden var vi på besøg hos vore venner i Ugelbølle, hvilket var rigtigt dejligt. Børnene hyggede sig også rigtigt godt, de havde sådan glædet sig. Og uden at gå i detaljer, må man sige at Nintendo Wii bare er sjovt :-)
Tak for sidst og håber I får en god skiferie! Vi ses i Singapore!

Tirsdag stod den så på vaccination...2 stk. til de 3 af os, mens Liselotte "fik lov" til at få en ekstra - stivkrampen var vist ved at være for gammel.
Det gik rimeligt fint med børnene...dog nemmest ved den første sprøjte...der skulle lidt mere overtalelse til ved nr. 2 :-)

For børnene blev fredag blev så hhv. sidste skoledag og sidste dag i børnehaven for Pernille og Alex. Det var da lidt vemodigt når der skulle siges farvel til kammeraterne, men heldigvis glæder de begge sig så meget til at skulle afsted, at det gik ret nemt.

Fredag var også sidste dag hvor der var besøg af flyttefolkene. De brugte 3 dage til at pakke huset ned til hhv. opbevaring og forsendelse af resten til Singapore. Det gik rigtigt fint, og var en meget positiv oplevelse.

Vi nåede at få tømt huset, og fik faktisk også gjort rent inden det lørdag middag blev overdraget til Sanne og Morten. Heldigvis var Grete og Christen på pladsen til at hjælpe med rengøring og transport til "Genbrugsen" så vi kunne koncentrere os om andre ting.

Overdragelsen var også lidt underlig...det hus man har så mange minder fra, og har været så glad for gennem mere end 7 år, er nu ikke længere vores. Selvom det "bare" er et hus, er det ikke helt uden følelser man overdrager det til andre.
Håber I passer godt på det, og bliver glade for at bo der!

Generetlt kan man sige at ugen var meget hektisk, hvor vi arbejdede med oprydning, pakning til USA osv. indtil mellem kl. 2 og 3 hver nat, så det var rigtigt dejligt at børnene havde fået lov til at bo oppe hos farmor og farfar den uge, så vi blot skulle køre dem afsted om morgenen, og putte dem om aftenen. Det nød de også. Og at vi bare kunne komme op til aftensmad var også dejligt. Mad var der nemlig ikke rigtig tid til at tænke på.

Lørdag skulle vi besøge nogle venner, så vi lige kunne nå at sige farvel til dem inden vi skulle drage afsted. Vi overnattede hos dem til søndag, hvilket var rigtigt dejligt (vi havde jo ikke noget hus længere...!). Det var hyggeligt, glæder os til at se jer i Singapore - vi savner jer allerede!

/Ole

No comments: