Saturday, April 5, 2008

Dag 4: Fredag 4. april

Idag startede vi dagen med at gå en lang tur langs stranden fra vores hotel. Det var dejligt at gå i vandkanten uden at komme til at fryse om tæerne! :-) Meningen var så at vi bare skulle op til hotellet bagefter, men det var så dejligt at vi blev dernede lidt længere. Det blev til 2-3 timer, og vi havde åbenbart ikke fået nok solcreme på til det....resultat: 3 af os ligner røde krebs, og det gør lidt ondt.

Liselotte har stadig en del ondt, så hun blev liggende på stranden, og beholdt alm. tøj på, så hun slap billigt.

Pernille blev rigtig god til at klare bølgerne. Det var rigtigt sjovt at kaste sig i bølgerne og flyde med. Alex syntes også det var sjovt, og benyttede sig af at kravle op til Ole når det blev lige voldsomt nok :)

Vi havde problemer med at få lukket bagagerummet på vores bil, så den tog vi ud til Avis med, og fik byttet til en anden. Så vi fik en magen til der kun havde kørt ca. 3500km. Den virker så perfekt!

Igår købte Alex en bil fra "Cars/Biler", og ville selv gå med den i en pose sammen med hans pung...dårlig idé. Han glemte posen et eller andet sted - sandsynligvis i Sears, og han har nu hverken pung eller bil. Træls. Heldigvis havde han da fået brugt stort set alle pengene inden.
Vi tog ud til det nærmeste indkøbscenter (Bayside Mall), hvor der var en Disney Shop, for de måtte da have biler i hobetal...men ak nej, de havde ikke en eneste af de små biler Alex så gerne vil lege med. Så vi må finde et andet sted snarest.

I Bayside Mall blev vi så hængende resten af dagen og hyggede os. Pernille, Alex og Liselotte fik en rigtig lækker sorbet is, som var lavet i skallen af hhv. en ananas og en appelsin.

Til aftensmad gik vi på en argentinsk restaurant der hedder "The Knife". Der var en enhedspris for appetizer, forret, salatbar, mange forskellige grill hovedretter og frit valg på dessertkortet...alt sammen for 27$ - ad libitum. Børn spiste gratis. Det var lækkert. Nååhh ja, drikkevarer var også inklusive...dvs. der medfulgte en hel flaske vin pr. person, 2 øl eller fri sodavand! Vi tog selvfølgelig vinen :-)

Da vi gik hjemad omkring kl. 21, ville Pernille og Alex gerne have en tatovering, som vi havde set på tidligere...det så nu også  ret flot ud, så det fik de lov til. Pernille fik en delfin på anklen og Alex en haj på overarmen! Så er de seje!

/Pernille, Alex, Liselotte og Ole

ps. Tatoveringen er midlertidig...dvs. den forsvinder efter 2-3 uger :-)

No comments: