Sunday, April 13, 2008

Dag 12: Lørdag 12. april

Vi tog til Kennedy Space Center idag igen. Der var en par ting vi gerne ville opleve mens vi havde chancen (og billetterne kunne bruges 2 dage).

Vi var derovre sidst på formiddagen, og startede med en IMAX 3D film på 45 min. der viste hvorledes den internationale rumstation, ISS, var blevet bygget, opsendelsen af mandskab, dele osv. Det var meget spændende, en del video optagelser fra ISS, men også meget fra jorden inde fra NASA.

Efter frokost startede den 2. IMAX film de viste, hvor man kom til at gå på månen og alt hvad det indebærer. Ligeledes viste de en del video fra månen samt mange animationer og special effects. Det er nu ret fedt at se sådan noget i 3D, så man næsten kan røre det hele, og på en skærm der er 5 etager høj!

Efter filmen skulle Liselotte prøve Space Shuttle Launch simulationen, som hun gik glip af igår. Denne gang blev Ole udenfor med børnene.

Da vi havde set de sidste af de mest spændende ting, kørte vi hjemad. Det skulle ikke blive ligeså sent idag som det er blevet de sidste dage, når vi skal op tidligt imorgen og flyve til Las Vegas.

På vej hjem, hold vi noget øje med et vandløb ved siden af vejen, da vi havde været heldige at se en alligator på vores vej derud idag. Og minsanten om ikke der var en i den anden side også! Det er ret sjovt selv at finde/se en gator ude i det "virkelige" liv, nogle få meter fra vejen!

På vejen hjem stoppede vi i Wal-Mart da vi skulle have købt en taske mere...vores nyindkøb, samt alt det "vinter" tøj vi var taget afsted i, havde lidt svært ved at være i vores tasker, og de må ikke veje mere end 23kg. /stk. hvis ikke vi skal betale for overvægt.

Vi skal op ca. kl. 5, og skal være i lufthavnen senest kl. 7, hvor der er ca. 30min. kørsel til. Og vi skal lige have afleveret bilen også.

/Liselotte og Ole

No comments: