Monday, April 21, 2008

Dag 20: Søndag 20. april

Vi sov længe, eller også var det fordi vi alle frøs det tog lidt længere tid om at komme op, og efter en rolig start kørte vi ud i Bryce Nationalpark.

Vi startede med at se en flok rådyr ca. 100m fra campingpladsen, og 5 km. senere var vi ude ved Bryce Point. Sikke et syn. Det er fantastisk flot. Helt på højde med Grand Canyon. Her er det hele lige ved, og lidt mere overskueligt da det er noget mindre.

Det blæste en halv pelikan, og temperaturen var ikke meget over 10gr., så det var en kort men stor fornøjelse at se. Det føg også rundt med sand, så det var godt at have solbriller på.

Vi kørte også lige en smut ind forbi et andet udsigtspunkt, og det var naturligvis ligeså smukt. Der blæste det ikke helt så meget, og solen havde ændret sig lidt så klipperne så mindst ligeså flotte ud nu. Se evt. et par billeder herfra.

Det mest fantastiske ved naturen herovre er den er ekstremt omskiftelig. Indenfor 5 min. kørsel skifter det mellem store røde bjerge til fladt ørken landskab og vice versa.

Da vi havde taget en smule frokost, kørte vi over til Ruby's Inn Motel, hvor vi kunne benytte pool'en. Det glædede Alex og Pernille sig rigtigt meget til.
Tiden løb, og vi var der hele eftermiddagen, og kom først hjem ca. kl. 19.

Nu skal der lige skrives dagbog, organiseres billeder (der bliver jo taget en del...), lades op igen og forhåbentligt når vi også lige at uploade lidt til jer derhjemme.

Alex fik også skrevet en mail-hilsen til Baunegaarden idag, samt til en af hans venner.

/Liselotte og Ole

No comments: