Thursday, April 17, 2008

Dag 15: Tirsdag 15. april

Vi checkede ud fra hotellet efter vi endnu en gang havde fået en lækker morgenmads buffet, og tog en taxi ud til Cruise America hvor vi skulle hente vores motorhome.

Vi var derude ca. kl. 12.30. Da vi stod og fik lavet de nødvendige papirer, kom vi til at spørge til hvad det egentligt ville koste hvis vi tog en 30 fods istedet for den 25 fods vi havde bestilt. Det ville kun koste ca. 75 dollars mere for de 14 dage vi skal have den, så det bestemte vi os for at gøre, da der er noget bedre plads i den, og benzin økonomien er ca. den samme.

Igen gik tiden bare for hurtigt. Vi havde jo ikke mulighed for at få frokost inden vi kom derfra, og kl. var omkring 15 inden vi kom afsted. Vi skulle have alt vores bagage ombord, og de personlige udstyrskit og køkkenkit vi havde lejet. Vi lejede også 4 campingstole.

Lad mig sige det en gang for alle: Det er et stort lokum at køre rundt med! Vende radius'en er ca 1½ km. eller noget i den stil, og bagenden stikker så meget ud over hjulene at man skal passe på hver gang man svinger. Og så stikker sidespejlene laaangt ud til hver side! Vognen er 10 fod bred.

Vi kørte 3 km. længere hen af vejen, og holdte ind til Wal-Mart. Vi skulle have mad og drikkevarer og så det mest nødvendige udstyr vi manglede. Når man er vant til at have en campingvogn der har alt, er det altså noget skrabet at komme ind i en tom motorhome! De udstyrspakker vi har lejet, er mildest talt ikke imponerende, f.eks. er det en blanding af tæpper og soveposer vi har fået, 1 af puderne er kun halv højde (fint nok til Alex), ting som saks, brødkniv, opvaskebørste, sæbe osv. er ikke med. Det er lidt irriterende at man skal ud og købe så mange ting, som man så bare skal smide ud om 14 dage.

Vi er nu blevet så meget klogere at det gør vi ikke en anden gang. Vi kan købe puder, campingstole, tæpper osv. ligeså billigt i Wal-Mart som det koster at leje noget hos udlejningsfirmaet, og så er noget af det vi har fået også noget gammelt skrammel.

Tiden gik endnu endgang, og kl. var omkring 19 inden vi kom afsted fra Wal-Marts parkeringsplads. Vi overvejede om vi skulle blive holdende for natten (må man godt hos Wal-Mart), men besluttede at køre efter en camp site (Lake Mead RV Village) der lå tæt på. Vi kørte selvfølgelig op af en forkert vej (har ingen navigation, og et godt kort over alle de små veje er svært at finde), og efter 20miles ind i Mojave ørkenen måtte vi køre tilbage og finde ud af hvor vi havde kørt forkert.
Det lykkedes til sidst at finde det rigtige sted, men klokken var blevet omkring 20.30, og det er nok ikke nødvendigt at beskrive humør og stemning på det tidspunkt...

Selvom der var lukket, kunne vi lave "selv-checkin" ved at der hang en kuvert med kort og info for hver plads der var ledig, og så kunne man bare tage den og komme op til kontoret morgenen efter.

Vi koblede strøm og afløb på, tog noget at spise, fik redt nogle senge og gik så i seng.

Her bliver vi en dag ekstra for at få styr på hvor vi skal køre henad osv., det har vi slet ikke haft tid til indtil nu.

/Liselotte og Ole

No comments: