Saturday, March 15, 2008

Kaos

Det skal ikke være nemt...bedst som man tror alt er ved at flaske sig, går noget nyt galt. Liselotte's svar på et rutinecheck, viser sig ikke at være så positivt som ventet... Det viser sig at der er celleforandringer, hvilket starter hele maskineriet op, og da vi er presset på tiden går dagene med at ringe rundt og få presset tider ind til yderligere undersøgelse og operation.

Det ser dog nu ud til at vi får en hurtig hjælp (tak til IHI sundhedsforsikring), og vi kommer til at kunne pakke ned som forventet, både til vores ferietur til USA samt flytningen til Singapore.
Vi ved det dog ikke med 100% sikkerhed før onsdag 19/3, hvor svar på den sidste prøve skulle foreligge, samt operation er planlagt.

Vi har idag modtaget endelig plan for sammenpakningen og levering af vores flyttegods i Singapore, så nu skal vi have klargjort de sidste ting (lyder nemmere end det er med et hus på 240m2!), så vi kan tage på en afstressende tiltrængt ferie til USA.

/Ole

No comments: