Sunday, December 2, 2007

Planerne er (voldsomt) ændret!

Ja, så meget for planlægning i god tid!

Vi har fået den idé at vi gerne vil prøve at arbejde i udlandet, og undertegnede har nu fået et spændende job hos Bang & Olufsen Singapore, hvilket betyder at vi rykker teltpælene op i Struer og flytter til Singapore pr. 1/6-2007!

Vores orlov har vi dog valgt at holde ved, men vi skærer den så ned til 2 mdr. Men dette skulle nu også give god mulighed for at nå at få slappet af inden det hele går for sig igen på den anden side af kloden.

Planen er nu at vi holder 2 uger i Florida fra starten af april, og derefter flyver vi som planlagt til Las Vegas. Efter vi har kørt rundt i Nevada og Californien i nogle uger, flyver vi til Vancouver Canada og kører i løbet af 2 uger i motorhome til Calgary, hvorefter vi vender næsen hjemad. Dvs. ingen Alaska og New York denne gang.

Efter planen kommer vi så retur til Danmark 29-30 maj, og flyver så videre til Singapore et par dage efter. Det er godt nok lidt tosset, men vi (især børnene!) vil jo nok gerne lige have muligheden for at sige hej til resten af familien inden vi tager væk i en endnu længere periode.

Nå, ikke mere herfra nu, vi skriver videre når vi er kommet lidt videre.

/Ole

No comments: