Friday, April 17, 2009

Besøg fra Danmark.

Så blev det endelig søndag den 1. marts hvor vi skal i lufthavnen for at hente Farmor og Farfar. Det er dog først sidst på dagen - godt Pernille skal til fødselsdag hos Emily og Alex på besøg hos Kevin, så går dagen hurtigt. Ole og mig var på marked (bl.a. for at købe frugt) og bagefter bagte Ole både fastelavsboller og så skulle han prøve at bage grissini stænger og jeg lavede smooties. Til aften tog vi ud i lufthavnen og hentede Farmor og Farfar og der var gensynsglæde.


De skulle være her i 14 dage og igen syntes vi at vi havde masser af tid, men den skulle hurtigt gå. Vi var stort set på tur hver dag, nogle dage i længere tid end andre. Den weekend de var her lejede vi en bil (for første gang) og kørte Singapore tyndt. Det gik rigtig godt for Ole med at køre og vi havde ingen GPS, så jeg var kortfører og det gik også godt (syntes jeg i hvert fald selv) :-).


Og midt i besøget var vi også nød til at tage os af lidt praktiske ting. Hylderne i vores køleskab gik i stykker og det var ikke muligt at få nogle nye. Efter lidt diskution med ejeren, blev enden at vi selv købte et nyt køleskab som er vores og som vi må tage med os. Vi ville gerne både have mere køle og fryse plads, + ville gerne have så vi kunne tappe både vand og isterninger. Men ejeren ville ikke sætte et så stort og dyrt køleskab ind.


Vi var også ude i "kødbutikken" for at købe både lever og spæk, så vi kunne komme til at lave leverpostej, og uhmmmm hvor det blev godt, men de 5 store leverpostejer er nu allerede væk, så nu må vi igang igen.


Jeg tror de fik et godt indtryk af Singapore og den måde vi lever på. Ærgerligt at der kom så meget regn i den tid de var her. Håber I nød ferien hos os - det gjorde vi.

Vi sluttede af med Karens hjemmebagte pizzaer lørdag den 14. marts og sendte dem afsted i en taxi kl. 21. Især Pernille var meget ked af at de skulle hjem, hun ville med hjem til Bølle, som hun savner rigtig meget. For at mindske gråden endte det med at vi så et afsnit af X-factor efter de var taget afsted. Det fik børnene til at tænke på lidt andet og så var det også blevet høje sengetid derefter.

/Liselotte

No comments: