Efter Farmor og Farfar er rejst hjem har Ole både nået en uge i Kina og en uge i Australien/New Zealand. Derudover var vi på sygehuset med Pernille, da hun natten til fredag den 20. marts faldt ud af sengen (altså Ole's seng, da børnene sover hos mig, når Ole er ude at rejse). Hun slog sin skulder rigtig meget og jeg var i tvivl om der var brækket noget, så vi tog på skadestuen, som tog røngten af begge skuldre, men heldigvis var intet brækket, skulderen skulle bare have lidt ro, så vi fik en slynge til armen.
Lørdag den 28. marts rejse vi til Lombok for at holde påskeferie, det havde vi alle set meget frem til. Vi ankom til øen ved 19 tiden. Efter lang tid i immigrations kom vi endelig ud for at skulle finde en taxi, der kunne køre os til hotellet. Det var noget af en oplevelse at køre i taxi. Der var både hestevogne (de fleste uden lys og nogle få med lidt lys på), knallerter, scootere og så biler, og alle dytter hver gang de ser den mindste anledning hertil (ca. hvert 10. sekund), men vi kom da helskindet frem til hotellet.
Det var et rigtig lækkert hotel, og vi havde udsigt til poolen fra værelset og så selvfølgelig havet i baggrunden. Vi skulle være her indtil fredag hvor vi skulle rejse videre. Søndag efter morgenmaden skulle Ole afhente bøger/DVD angående dykning. Han havde bestilt et dykkerkursus hjemmefra og det viste sig at dykkershoppen havde til huse på hotellet så det var nemt. Han skulle dog lige have læst bogen og set 3 timers dvd inden mandag morgen hvor han skulle starte. Så søndag tilbragte vi ved poolen/vandet blot med afslapning og for Oles vedkommende lektier. De 3 timers dvd blev set efter at børnene og mig var gået til ro.
Mandag startede han på teori, og praktiske øvelser i poolen. Så han var under skarp opsyn af børnene der snorklede omkring ham, mens han var i poolen. Børnene og mig var også ude at snorkle en enkelt tur fra stranden, der var dog lidt store bølger vi skulle ud igennem inden vi kunne snorkle, og jeg var jo alene med dem, så det blev kun til en lille tur.
Tirsdag og onsdag skulle Ole så til Gili Travangan (hvor vi også skal bo de sidste dage af vores ferie) og dykke. To dyk hver dag og så en prøve og så skulle certifikatet være i hus. Tirsdag kom Kevin (en anden dansker fra Alex's klasse) og hans familie + noget af deres familie fra Danmark. Så børnene nød rigtigt at der var nogle de kendte og fik leget en del. Børnene løb selv ned på stranden og købte udskårne hele ananas, lige til at gnave af - uhm lækkert. De fik også begge en halv times massage nede ved stranden (15 dkk pr. person - billigt) og Pernille fik lavet små fletninger i sit hår, det var rigtig flot.
Onsdag tog vi med Ole til Gili T. Vi skulle snorkle mens han dykkede og til middag sejlede vi ind til øen for at få frokost. Det var dog temmelig overvældende for børnene at snorkle ude i åbent hav, både hvor der var meget dybt og strøm. Jeg fik heldigvis lidt hjælp fra en fra dykkerfirmaet, der var med. Han svømmede med Pernille i hånden, mens jeg svømmede med Alex. Men efter lidt tid gik vi op på båden igen. Efter frokost blev vi på øen og var ved stranden og snorklede fra stranden indtil Ole kom retur.
Desværre begyndte Pernille at få ondt i det ene øre, og Oles dykker mand anbefalede nogle øredråber som vi kunne få på den klinik der var på hotellet, og så måtte vi undgå at hun fik øret under vand.
Torsdag lejede vi en bil med chauffør. Vi kørte rundt på øen for at se lidt. Først var vi ude og fodre aber. Vi havde købt 1 kg. peanuts, men de forsvandt hurtigt, jeg skulle holde posen og fået besked på at holde den højt, så aberne ikke flåede den ud af hånden på mig, men et enkelt splitsekunds uopmærksomhed - og der var et stort hul i posen og mange peanuts på jorden. Børnene syntes det var meget skægt at fodre aber. Vi besøgte også et potteri hvor børnene hver lavede en lerting. Vi besøgte en lille landsby, hvor en fra byen fortalte og viste frem - helt forfærdeligt at se hvor fattige de er. Konerne i denne by vævede, hvilket vi også så. Og også her prøvede Pernille og Alex begge at sidde på jorden spændt fast i væven og væve. På hjemturen gjorde vi lige holdt et sted hvor de lavede teak-møbler. Under hele turen så vi selvfølgelig mange rismarker. Heldigvis var denne chauffør meget bedre til at køre end den første taxichauffør vi stiftede bekendtskab med.
Fredag morgen drog vi afsted til havnen og tog en båd over til Gili Trawangan, hvor vi skulle være indtil tirsdag. Det er en af tre små øer, der ligger nordvest for Lombok. Her foregår al transport med hestevogn, cykel eller gå-ben. Alt med motor er forbudt. Der er en lille "hovedgade", lige bag ved stranden, der hvor der er restauranter har de bordene næsten nede på stranden, og ellers er der små kiosker og boder med soveniers. Når det bliver mørkt så starter livet op. Uheldigvis var der livemusik til kl. 01.00 der hvor vi boede. Derefter kunne vi høre musik fra nabostederne og kl. 02.00 startede hanerne op med galen. Tror kl. var ca. 05.00 da moskeerne begyndte og hele natten igennem havde Pernille hulket over ondt i det ene øre - så vi var meget matte da vi stod op næste dag.
Efter morgenmaden begyndte vi at lede efter et andet sted at bo og var heldige at få et luksusværelse på det største hotel (her var også pool) til fornuftige penge, så vi var hurtige til at pakke sammen og flytte hertil. De havde også en læge, som vi besøgte og fik penicillin til Pernille og så måtte hun stadig ikke få øret under vand - så ikke mere snorkling til hende. Resten af dagen stod på afslapning ved pool og strand og sidst på eftermiddagen var familien Holst-Helledie også på vej hjem fra stranden og Kevin fik øje på Alex - lidt sjovt når man møder nogen man kender. Vi aftalte at spise aftensmad sammen på deres hotels restaurant og så kunne børnene også lege lidt bagefter. Vi havde en rigtig hyggelig aften, men desværre skulle de rejse hjem til Singapore allerede om lørdagen.
Søndag havde Ole bestilt 2 dyk (Fun), for nu havde han jo certifikatet. Børnene og mig var ved poolen om formiddagen og så spiste vi frokost sammen med Ole efter han var færdig med første dyk. Det var så her han "blev bidt af en haj" alias faldt 1 meter ned af en betonkant og slog begge sine ben og havde lidt ondt i skulderen, men dykke det skulle han. Måske kunne blodet tiltrække yderligere hajer :-). Vi blev ved stranden og badede og legede indtil han kom ind fra 2. dyk.
Mandag havde han bestilt et sidste dyk, dvs. kursus så han fremover må dykke ned til 30 meter - det kom også i hus. Eftermiddagen tilbragte vi ved stranden og Pernille var ude og snorkle en enkelt gang, nu var hun færdig med medicinen og hun ville så gerne. Ole og mig var også ude og snorkle fra stranden mens børnene legede og vi var så heldige at se havskildpadder - det var første gang for mig - meget facinerende.
Tirsdag var sidste dag. Efter morgenmad tog Ole børnene med til poolen og jeg pakkede sammen. Vi tog en speedbåd direkte fra hotellet til Lombok hvor en taxi ventede på os, for at køre os til lufthavnen. Vi skulle flyve til Jakarta hvor vi skulle vente i 4 timer inden vi skulle flyve videre til Singapore (luftfartselskabet havde ændret flyveplanen til sommerplan efter vi havde bestilt flybilletter, derfor måtte vores laves om så vi skulle mellemlande og fik ventetid). Så klokken var ca. 22 inden vi var hjemme, godt børnene havde en ekstra fridag og ikke skulle i skole dagen efter.
/Liselotte
No comments:
Post a Comment