Monday, May 18, 2009

Besøg fra Danmark.

Denne gang er det familien Westergaard fra Viborg. Vi hentede dem i lufthavnen den 30. april sidst på eftermiddagen (i vores nye bil). Vi fik ikke lige sat navien på, på vej hjem, så de fik også set lidt af Singapore. Det var en lang rejse de havde været på, men de var meget friske og børnene gik også hurtigt i gang med at lege da vi kom hjem. Men efter aftensmaden var det hurtigt sengetid, så de alle kunne være friske næste dag. Lisa sov på en madras på gulvet inde hos Pernille og Lasse og Alex sov på luftmadras på Alex's værelse og Lone og Morten fik sovesofaen i stuen.

Fredag den 1. maj var helligdag herude, så både Ole og børnene havde fri, det var super, at vi havde 3 dage sammen alle sammen. Vi var bl.a. en tur på Sentosa og oppe i Merlion, vi var på stranden og var en tur over hængebroen til de små øer. Både Pernille og Lasse svømmede mellem øerne og Sentosa.

Vi var også inde på Orchard og se lidt på shoppingsmall's, hvor vi bl.a. gjorde holdt i Takashimaya's legetøjsafdeling, hvor alle 4 børn fik købt noget nyt. Derefter var vi også i Great World, hvor vi havde lovet børnene en tur i Time Zone (spille-maskine-land).

Lørdag aften tog Lone og mig på shopping efter at vi havde spist aftensmad. Vagterne hernede grinede lidt over, at det var mændene der blev hjemme og puttede børn, men bagefter havde de jo også tid til mandesnak og Irish Coffee med "cognac" - ups. Vi shoppede indtil kl. 23, så kunne vi ikke finde flere butikker der havde åbent - sikke en hyggelig aften vi havde, men benene var også trætte til sidst, og vi orkede ikke at prøve mere tøj.

Søndag slappede vi af ved poolen og hen på eftermiddagen tog vi en tur med en bil/båd - en duck tour. En båd med hjul. Efter at være kørt ud i vandet og sejlet til Merlionen kørte vi en lille tur rundt på land. Til aften spiste vi i Chijmes på Hogs. Vi fik alle rigtig god mad.

Mandag tog Fam. Westergaard i Zoo, de nåede vist også lige et enkelt shoppingcenter bagefter og fik købt lækre kondisko til Lone. Pernille og Alex var i skole, selvom de brokkede lidt, men sådan var det.

Tirsdag ville fam. Westergaard først have været i Botanisk have, børnene var ikke vildt begejstrerede men det var ok. Men det endte med at Morten blev hjemme sammen med børnene. De hyggede sig ved poolen, mens Lone og mig igen tog på shopping og bl.a. fik købt strandsko til Lasse og Lisa. Det endte med at vi ringede hjem til Morten og fik ham+børnene+Karen til at gå ned og hente Pernille og Alex ved skolebussen, for vi mødre var ikke helt færdige med shopping på det tidspunkt.

Efter aftensmaden måtte vi nærmest tvinge mændene til at tage på tur. De gad i hvert fald ikke på shopping, selvom Morten skulle have købt nogle t-shirts hos Esprit. Det var også ok at de tog på bar, sagde vi. Men det endte faktisk med at de kom hjem med t-shirts og så havde de købt nogle "Coronaer". De trak i badetøj og tog øllerne med ned til poolen. Lone og mig slængede og så film (mama mia) efter at vi havde puttet børnene.

Onsdag tog vi alle ind på skolen, vi skulle se Pernille optræde til Koncert, og så fik de også lige set skolen. Bagefter var vi lige i Takashimaya igen for at bytte et par shorts (Lasses) som var blevet købt for store. Vi havde lovet at hente børnene lidt tidligere fra skole, så de lige kunne nå at lege lidt mere inden vi skulle køre dem i lufthavnen. Vi spiste lidt tidligt aftensmad og afsted mod lufthavnen det gik.

Tak for en rigtig hyggelig uge - vi har alle nydt jeres besøg. Håber I får en god ferie i Thailand. Glæder os til I kommer igen den 27. selvom det kun er for et par dage.

/Liselotte

No comments: