Tuesday, February 21, 2012

1 frem og 2 tilbage!

Idag ville jeg så tage MRT'en ind til kontoret (igår tog jeg den kun hjem), og efter nærmere studering af metro kort og finde den korteste gåtur fra station til kontor tog jeg så afsted.

Det var helt sikkert den hurtigste rute....især hvis vi havde udset os den rigtige station ifht. kontoret, og hvis jeg havde taget toget i den rigtige retning da jeg første gang opdagede jeg var det forkerte sted, og hvis jeg ikke havde misset 2 tog ligesom jeg kom frem til platformene og hvis der ikke var så pokkers mange kinesere i vejen hele tiden! "!%%¤#&#""!"!
Der gik ca. 1½ time fra jeg tog hjemmefra til jeg var på kontoret!

Nu er det så også endeligt blevet bekræftet at Pernille og Alex kan starte i skolen. Pernille kan komme imorgen tidlig, men Alex først i næste uge da de skal have lavet plads i en af klasserne til ham først. Han er jo kommet ind på en "ekstra bevilling". Men vi tager afsted alle 4 imorgen tidlig - vi skal afsted kl. 7 !!

Pernille, Alex og Liselotte var idag i "Metro" for at handle stort ind. Og jeg mødtes med dem derude efter arbejde...for at slæbe fandt jeg ud af! Der var købt stort ind...men heldigvis var priserne derude også rimeligt fornuftige.

Det var lidt svært at få ungerne i seng, de var trætte og orkede næsten ikke at gå i seng, så det bliver spændende at se hvordan de er at få ud af fjerene imorgen...

No comments: