Saturday, February 18, 2012

Hus visit og hygge aften med kollegaer

Idag har vi været ude og se på vores kommende hus for anden gang, og mødes med ejeren aht. små detaljer vi gerne vil have ændret (gardiner, lamper osv.).

Vi tog "tuben" (metro'en) til Shanghai Zoo hvor vores nye hus ligger lige overfor. Det er en rimelig kort tur (ca. 25min), men det har været ret koldt idag, selvom solen skinnede - omkring 1-3 grader vil jeg tro.

Vi skulle gå fra Shanghai Zoo station til huset, hvilket var meget kort - hvis man altså vidste hvilken vej man skulle! Først blev vi sendt i en forkert retning af en sikkerheds dame som Liselotte spurgte om vej, og dernæst gik vi forbi indgangen et par gange selvom vi havde ringet til vores agent som havde forklaret. Hun havde blot glemt den lille detalje at navnet på compound'et ikke står på Engelsk, men kun Kinesisk, og indgangen deles mellem 2 compounds hvor den anden står med Engelsk!
Alt ialt gik vi frem og tilbage i ca 40 min. hvor det tog under 10 min. på tilbagevejen!

Vi er nu endnu mere afklarede med at det er det rigtige hus for os. Der er plads nok, og ejeren er tilsyneladende meget medgørlig - han har accepteret alt hvad vi har ønsket og givet os lov til først at underskrive leasen fra 1/4. Dvs. vi blev nødt til at ændre det til 31/3 fordi han kunne ikke indgå en kontrakt i en måned med "4", som på kinesisk lyder som "død". Så det blev være 31/3 istedet :-)
Og skulle vi være så heldige at få vores visum klar og container ind i Shanghai inden, så kunne vi bare flytte ind!
Nu er der blot tilbage at få overført depositum i næste uge, så skulle det være vores.

Iaften var vi ude at spise med nogle venner og arbejdskolleger. Vi tog ind til "HongQiao Pedestrian Street" hvilket er et meget vestligt område kun med cafe'er, restauranter og barer. Der spiste vi middag på "Blue Frog", som har en helt kanon afdeling til børn, som kan få lov at se Disney samtidigt med de spiser eller blot hænger ud. Så er der lidt mere fred til de voksne imens :-)

Imorgen står den vist bare på at sove længe og måske skal vi ud og se en tur i "Metro" shopping center, som skulle være et ret billigt sted at handle daglige fornødenheder.

No comments: