Saturday, February 25, 2012

Første besøg til Pudong

Så fik vi også besøgt Pudong siden af Shanghai. Vi ville over at se hvad "Wal-Mart Supercenter" kunne byde på, det er jo med at få sat sig lidt ind i hvor man handler til fornufige priser, og hvad man kan få de forskellige steder.

Der købes lige nogle kilo ris til aftensmaden!
Som forventet har de et ret fornuftigt udvalg af både mad og andre ting. Deriblandt en del tøj. Og selvfølgelig faldt Pernille over nogle bluser hun ikke kunne stå for!

Madvarer var til fornuftige priser, noget i stil med det vi har set hos Carrefour. Og de havde en ret god slagter med meget forskelligt kød og ligeledes en stor seafood afdeling.
Det så endda ud til de kunne være leveringsdygtig i en flæskesteg med svær! :-) Det var jo en af de ting der var meget svært at finde i Singapore.

Da vi var færdige var klokken blevet over spisetid (ja, okay vi kom først hjemmefra om eftermiddagen!), og vi var trætte og sultne. Vi fangede en taxi og fik forklaret via en webside på min iPhone hvor vi skulle hen.
Det hele så lidt mørkt og lukket ud da vi var ved at være i nærheden, og jeg tvivlede faktisk på vi kunne finde det. Men det lykkedes, og vi fik alle de ribs vi kunne spise, og måtte endda levne lidt :-(







Vi var så forspiste så vi skydte os blot at få en taxi som fik lov at køre os helt hjem til hoveddøren, hvor vi blev sat af og trillede så op i seng :-)

No comments: