Tuesday, February 14, 2012

Farvel Singapore og halløj Kina!

Så kom dagen hvor det blev tid at sige farvel til Singapore, som har været vort hjem i næsten 4 år!
Det vil være forkert at sige vi er færdige med Singapore, for det er vi ikke. Vi kommer helt sikkert igen, måske dog blot på ferie. Singapore er et fantastisk sted at bo og vi har været rigtigt glade for at have haft det privilegie at bo der. Men nu er tiden kommet til nye spændende eventyr!

Natten til fredag 10. februar 2012 blev vores sidste nat i vores lejlighed i The Anchorage. Flyttefirmaet var godt igang med at pakke ned og i løbet af fredagen røg vores senge. Derfor måtte vi flytte på hotel indtil vi var klar til at flyve videre. Vi skulle flyve til Shanghai tirsdag 14. februar, så vi havde bestemt at bo på Marina Bay Sands fantastiske byggeri de sidste 4 dage, som en god afsked med Singapore. Det er vist ikke nødvendigt at nævne hvor fedt det var...forestil dig blot udsigten fra 200m højde mens du ligger i deres infinity pool i 32graders varme og "højfjeldssol"!! ;-) (note til mig selv: husk solcreme næste gang!). Så kommer du nogensinde til Singapore kan Marina Bay Sands varmt anbefales!!

Søndag fik vi overdraget lejligheden til ejeren (som gik i helt vildt små detaljer!!), og mandag fik vi ordnet de sidste ting (afleveret kabel TV box, brugt de sidste tilgodesedler osv.).
Tirsdag formiddag kørte vi til lufthavnen kl. 08.10, med et læs af kufferter sjældent set større. Jeg er sikker på vi blev forvekslet med en eller anden kendis pga. mængden af kufferter osv.! Det var et syn for guder... Singapore Airlines check-in pigen fortrak dog ikke en mine da jeg fik bakset 7 store kufferter op på båndet med en samlet vægt på ca. 140kg....og vi så selv ville tage de 3 store "carry-on" kufferter samt ungernes skoletasker, min computertaske og store fototaske samt fotostativ med ombord! (note til mig selv: medbring mindre bagage næste gang!). Og der var heller ikke tale om betaling af overvægt eller lign....og jeg er ret sikker på vi også selv er lidt over gennemsnits vægtklassen for passagerer! Singapore Airlines Gold member...det dúr!!

Vi kom godt til Shanghai, alt forløb efter planen. Inklusiv transporten af os og vores bagage i den special bookede Mercedes MB100 10 personers transporter ind til der hvor vi har lejet en service lejlighed i 1½ måned.
Lejligheden er helt fin. 3 soveværelser og der til hørende badeværelser samt stue/spisestue og køkken. Så selvom køkken udstyret er ret begrænset skal vi nok overleve.
Lokationen af lejligheden er helt kanon - lige overfor et shopping center med "City Shop" (som er stedet med flest vestlige varer - og desværre tilhørende høje priser), flere rigtige bagerier samt et pænt udvalg af restauranter. Vi har øverste etage af højhuset, så der er ikke overboer der larmer :-)

Lejligheden lægger også ovenpå en metro linie - og faktisk en af de mest brugbare linier. Så det er rigtigt godt. Metro nettet i Shanghai er verdens 3 største (der er 10 forskellige linier) og en af de meste moderne der findes. Den er meget pæn og ren, og minder faktisk meget om Singapore - blot meget større! Det er meget effektivt at benytte metro i en by med 23mio indbyggere og med trafikkaos her og der og alle vegne. Det er også meget billigt, det koster 2RMB (ca DKK 1,80) at køre en strækning op til 43km.!

Onsdag eftermiddag skal vi ud og se på villa'er i området HongQiao, og forhåbentligt starter Alex og Pernille i skolen på fredag (som vi dog ikke har hørt fra endnu...!).

1 comment:

Lise Andersen said...

Hvor lyder det spændende! Hvor længe, skal I bo der? Og skal I lære sproget også? Jeg har selv været ude på en jordomrejse engang, og jeg lovede mig selv at købe flightcases til kameraer og computere, hvis jeg nogensinde skulle gøre det igen, for det var ikke altid, at de godtog alt vores håndbagage. Måske man skulle have været Gold Member;)