Sunday, May 11, 2008

Dag 40: Lørdag 10. maj

Vi startede med at tage en slapper ved poolen. Det var rigtigt godt vejr, så vi fik taget noget sol og badet. Vi tog lidt frokost ved poolkanten, og blev der til 14.30 hvor vi gik op og klædte om.
Vi havde smurt os alle godt i solcreme faktor 30 et par gange, men alligevel kan det sagtens ses at vi har fået en del sol.

Derefter kørte vi ind til Seaport Village, som er en samling af småbutikker, cafe'er, isboder osv. der ligger ned til lystbådehavnen. Et rigtigt hyggeligt sted at tilbringe eftermiddagen, med is osv. :-), lige bortset fra at Alex fik en splint i fingeren, og Ole fik en klat fra en due eller måge i hovedet !!

Da det var aftensmads tid, gik vi ind på en seafood restaurant der ligger ned til vandet, og fik en lækker aftensmad. Børnene fik Fish'n'Chips og de voksne fik nogle kæmpe rejer med cocos ris og en god flaske Chardonney til. Det smagte vidunderligt.

Vi kørte hjem til hotellet, og fik børnene i seng i rimelig ordentlig tid. Vi voksne gik også i seng tidligt da ingen af os sover særligt godt her på hotellet, så det tager lidt længere tid at blive udsovet.

/Liselotte og Ole

No comments: