Efter morgenmad og sammenpakning vendte vi næsen mod syd. Vores første stop var ved Athabasca Falls. Det var utroligt flot og kan næsten ikke beskrives. Det gjorde et stort indtryk på Liselotte, som resulterede i ca. 100 billeder (noget af et arbejde at få sorteret efterfølgende). Vi kunne gå ned gennem en gammel klippesprække som vandet tidligere havde brugt som passage. Det er vandet som skærer sig vej ned gennem klipperne og nogle steder kunne man se nogle "pot-holes", hvor vandet næsten som en tornado skærer en hule ind i klippen.
Herefter gik turen videre mod Sunwapta Falls, men inden vi nåede dertil så Liselotte en sort klump inde mellem nogle buske i vejkanten og råbte STOP - en bjørn. Ole stoppede og bakkede indtil vi var ud for bjørnen. Det var en sortbjørn som gik og spiste bær, ikke ret langt fra vejsiden :-), men alligevel så langt væk at vi (dog ikke børnene) var ude af bilen for at tage billeder...
Vi kunne se at bilerne 200 m længere fremme også holdt ind (de fleste gange er det et godt tegn på at der er dyr - vi har snydt en del når vi har holdt for at Alex skulle tisse :-)), og ganske rigtigt her var endnu en sortbjørn også igang med at spise. Vi var alle ellevilde, det var lykkedes at se bjørne, som vi havde håbet på, men frygtet ikke ville lykkedes.
Efter bjørnekig genoptog vi turen mod Sunwapta Falls. Da vi nåede hertil var det frokosttid, og vi havde ikke for meget brød så vi tog lidt frokost på restauranten der lå herved, og fik også alle købt en lille souvenier. Og så nåede vi endelig til vandfaldet, som også var utrolig flot. Det er så fasinerende at se alt det brusende vand og de store klipper.
Vi fortsatte sydpå af "Icefield Parkway" med kurs mod Columbia Icefield, hvorfra der løber 8 store gletchere og flere mindre. Undervejs dertil så vi også et par bjerggeder. Columbia Icefield er 325 km2 stort og op til 400 m tykt, og er den største i Rocky Mountains. Athabasca Glacier ligger helt ud til vejen og man kan enten gå ud til "tåen", eller tage en tur med en Ice-Explorer ud midt på isen og sætte fødderne på 400 år gammelt is.
Vi valgte at prøve Ice-Explorer turen, det var facinerende at se og høre om istid og gletcheren. Vi havde faktisk snevejr mens vi var der. Klokken var nu ved at være 18 og vi skulle til at tænke på hvor vi skulle overnatte. Desværre er de fleste steder ikke åbne endnu, men vi vidste at der i værste fald var muligheder ved Lake Louise, så vi fortsatte sydpå. Vi var nu kommet ind i Banff Nationalpark.
Der er utrolig mange flotte bjerge, søer og natur langs vejen og mange "trails/hike" ture, som vi må have tilgode til næste gang vi kommer.
Inden vi var kommet ret langt så vi endnu en sortbjørn i vejsiden, det var næsten for godt til at være sandt. Det var ved at være sent, så det var ikke så nemt at tage billeder, men vi håber vi fik et par gode - og selvfølgelig også noget video. Nu mangler vi bare at se Grizzly-bears!
Vi nåede til parkway 11, som godtnok går ud af Banff (østover) men der skulle ligge en campingplads lige uden for Nationalparken som skulle være åben. Vi drejede fra og i løbet af de næste 10 km så vi nok 15-20 rådyr stå i vejsiden/og løb over vejen. Campingpladsen var dog uden strøm, så det droppede vi, da der er koldt om natten og vi har brug for strøm til varme. Vi vendte om og så igen masser af rådyr (vi var holdt op med at holde stille og tage billeder).
Vi kom op over et højt bjerg, hvor vi faktisk kørte med sne på begge sider af vejen - og snevejr. Der var rigtig koldt.
Så skete det utrolige, lidt før vi nåede til Lake Louise. Vi så to bjørne i vejsiden igen - denne gang var det de brune Grizzly-bjørne. Vi glemte alle at vi var trætte, og ikke havde fået aftensmad. Vi var helt vilde og holdt stille længe for at se på de to bjørne som var lige i kanten af vejen og den ene var faktisk midt ude på vejen foran os (denne gang blev vi i bilen).
Hvor heldig kan man være. De andre danskere vi talte med havde kørt rundt i 14 dage og havde kun set en sortbjørn...
Endelig kom vi til Lake Louise og fandt campingpladsen, hvor vi kunne få strøm - men selvfølgelig ligger den lige op ad jernbanen (ligesom alle de andre steder vi har boet). Og herovre tuder de ekstremt højt fra de lange godstog.
Hurtig aftensmad (brød med pålæg) og så i seng med børnene (klokken var næsten blevet 22.30). Vi skulle lige have tømt kameraet for billeder, da der ikke var plads til flere inden det også blev sengetid for os.
/Liselotte og Ole
No comments:
Post a Comment