Friday, May 23, 2008

Dag 53: Fredag 23. maj

Da vi var kommet lidt sent i seng igår, sov vi noget længere idag. Pernille og Alex er heldigvis gode til at forskyde tiden når de kommer sent i seng.

Vi bestemte os for at blive 2 nætter på campingpladsen, da vi så ikke behøvede at skulle være ude inden kl. 11, og vi alligevel var tæt på Banff hvor vi også skulle se nogle ting.

Vi kørte op til Lake Louise som det første, og søen var begyndt at tø. Der var dog is over det meste endnu, så vi fik ikke set den flotte grønne sø man altid ser i brochurerne. Det regnede lidt og var ret koldt, så det blev til en kort gå-tur, og et par billeder før vi igen tog afsted.

På vej ned mod byen, så vi igen et par elge der gik og græssede på en skråning.

Vi fik handlet lidt mad i byen, som bar noget præg af at det er baseret på turister, og fik derefter lidt frokost i vores motorhome.

Vi blev enige om at vi lige skulle en tur tilbage dertil hvor vi igår havde set de 2 Grizzly bjørne, for at se om vi kunne være heldige igen, men det viste sig at være spildt, som forventet...mere vil have mere som bekendt!

Derefter kørte vi en tur op forbi Lake Louise ski-resort, hvor der går en gondolbane til toppen, som normalt benyttes til skigæster. Vi tog dog ikke med da vejret var så dårligt, med regn og dårligt sigte.

For lige at bruge det sidste af dagen inden aftensmad, kørte vi en tur ned af Bow Valley Parkway for at se om vi kunne finde lidt flere dyr. Det blev til et par rådyr, men ellers ikke noget.

Vi droppede at lave bål/grill, både pga. vejret, men også fordi der ikke måtte laves bål på campingpladsen. Så Ole lagde bøfferne på panden istedet for, mens børnene og Liselotte spillede kort.

/Liselotte og Ole

No comments: