Monday, May 19, 2008

Dag 48: Søndag 18. maj

Vi havde planlagt at køre videre mod Kamloops idag, men vejret var ligeså godt som igår, så vi blev hurtigt enige om at vi gerne ville blive en dag mere hvis det var muligt.

Det lykkedes at få en plads en nat mere, vi skulle dog flytte om på en anden vej på pladsen til en ikke-"pull-through" plads hvilket var helt iorden med os.

Vi startede dagen med at gå til poolen, som vi ikke nåede at prøve igår inden den lukkede. Der tilbragte vi tiden til omkring kl. 13 hvor vi gik op for at få lidt frokost.

På pladsen var det muligt at leje kano'er, kajak'er, cykler osv., så vi blev enige om at det kunne være sjovt at leje en kano, og så sejle lidt i kanalen der går klods op af pladsen. Vi lejede for 2 timer fra. 15-17, og drog aå afsted med redningsveste, pagajer og kano.

Det gik fint med at få kano'en i kanalen, med alle 4 ombord forstås, uden at nogen faldt i vandet eller kano'en kæntrede. Men det der med at ro i takt krævede lige lidt tilvænning :-)

Den største udfordring var dog den stærke strøm...vi var jo så kloge at vi ville starte med at ro op mod strømmen, da det så ville være noget nemmere at nå tilbage når kræfterne var ved at være brugt op. Vi skulle nemlig aflevere samme sted som afhentningen.

Vi gik i vandet lige efter en bro, hvor der var en indsnævring, så der var strømmen ekstra kraftig. Vi måtte derfor hurtigt opgive at sejle mod strømmen, så vi vendte kano'en ned af strømmen. Eller rettere: strømmen vendte kano'en mens vi pjaskede med pagajerne som van(d)vittige!

Vi sejlede nedaf kanalen, og det gik nemt og hurtigt. Vi huskede bare hele tiden på vores forgæves forsøg op mod strømmen, så der gik ikke længe inden vi gjorde som Kim Larsen synger "Så vender vi kajakken - uh uh uh!".

Det lykkedes at kæmpe os op på stedet for "departure", og nu var vi jo erfarne, så vi skulle lige prøve broen en gang mere...denne gang kom vi næsten helt igennem, inden strømmen og bølgerne vendte kano'en hurtigere end man kan sige "En flok danske amatører på røven i en kano!". Det gik uden vi kæntrede, og selv om vi kom ud midt på kanalen (som er ret bred), kom vi ind til kanten hvor vi skulle, og gik i land godt en time før planlagt.

Det var simpelthen for hårdt at padle mod strømmen, så vi afleverede kano'en igen, og fik istedet lov at låne en speciel 3-hjulet cykel, som Pernille gerne ville have at køre på resten af tiden. Det var en cykel uden styr, som man istedet styrede ved at man i skålsædet drejede hele kroppen for at på forhjulet til at dreje. De er ret svære at køre på, men Pernille var ret god til det. Hun har tidligere prøvet sådan en i Oasen SFO.

Kl. 5 var der "Hay ride" på pladsen, en tur i en ladvogn efter en traktor med nogle halmballer som bænke for børn. Pernille og Alex var selvfølgelig på pletten, og fik en tur rundt på pladsen. Det var vældigt sjovt, men kradsede vist lidt i numsen :-)

Til aften lavede vi bål igen, og grillede et par monster rib-eye bøffer og et par gode pølser. Til dessert: Ristede marsmellows og kiks :-)

/Liselotte og Ole

No comments: